DEBAT: Hvor u-demokratisk kan det blive?

Tekst: David Abildgaard/pressemeddelelse. Foto: Allan Andersen/arkiv.

Jeg kan idag læse at partiet med bogstav D (Nye Borgerlige) ikke var velkommen på Gribskov Gymnasium – og rektor angav at kun partier der sidder i folketinget er velkomne.

Med denne udmelding fra Gribskov Gymnasium, hvordan skal de unge så lære om demokratiet i vores land?

Nøjagtig det samme skete igår på gymnasiet i Fr.værk, hvor hverken Nye Borgerlige eller Stram Kurs var inviteret. Jeg må gå ud fra at det er retningslinierne for Gymnasiet i Gribskov, om man ikke invitere partier som ikke er valgt.

Det betyder at deres retningslinier er lavet om inden for de sidste 2 år. Ved kommunevalget i 2017, var partier der ikke sad i Gribskov Byråd inviteret, så mit spørgsmål er, hvornår er disse retningslinier lavet om?

Jeg syntes det er dybt udemokratisk ikke at invitere samtlige opstillingsberettiget partier til valgdebatterne på offentlige uddannelsessteder, uanset om man er enig eller uening i de forskellige partiers politik.

Så kære Rektor på Gribskov Gymnasium, du skylder en undskyldning til dem som ikke var velkomne hos jer idag.

Brian Lyck Jørgensen
Byrådsmedlem, Dansk Folkeparti
Gribskov

Giv din mening til kende: