Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

DEBAT: I ødelægger vores fede skolemiljø

DEBAT: Mega fedt ungemiljø, gode rammer for tre gode og sidste år i folkeskolen, nemt at komme til og fra og gode faglige resultater. Det er det i kære politikere vil og kommer til at ødelægge, hvis i bygger den nye skole på Parkvej. Rostgårdsvej er verdens fedeste og bedste udskoling i hele Gribskov, og det vil i ødelægge nu.

Det bliver slet ikke det samme hvis udskolingen skal rykkes ned på Parkvej. Det er så mange fordele ved at ligge der hvor vi ligger nu. Rostgårdsvej har rykket sit faglige niveau op, og flere fra Blistrup og andre skoler tilvælger Rostgårdsvej fordi den er så fed en skole som den er.

Det kan godt være, at Rostgårdsvej er gammel og slidt, men den holder og er super fedt. På Parkvej er der kun to haller. Det er ikke nok til så mange klasser. Derfor bruger 7., 8. og 9. klasserne bla. Gilleleje hallen. Hvis vi skal rykke ned på Parkvej, vil der være væsentlig længere til idræt, og det vil både gå ud over vores pause og idrætsundervisning.

Når elever kommer fra Blistrup og andre byer, kommer de fleste med bus. Flytter i os ned på den anden skole, vil eleverne skulle gå meget længere ned til Parkvej i forhold til Rostgårdsvej. Det betyder også, at de har svært ved at nå at komme til tiden, da bussen kommer 15 minutter i 8 på Gilleleje station. Det samme gælder, når de skal hjem, der er det heller ikke muligt at nå bussen, som kun kører hver halve time. Så kan det godt være, i synes vi skal lade de næste generationer få en ny fed skole. Men 1: I glemmer jo, at det ikke er en ny skole, men en renovering af den gamle skole, og en lille tilbygning til 7,8 og 9 klasse. 2: Så kæmper vi for, at de nye for tre lige så fede år, som vi har fået.

Så kære politikere i Gribskov, vær sød at tænke jer om en gang til.

Mathias Zilberberg, elev 8.k
Elevrådsformand
Gilbjergskolen Rostgårsvej

Facebook
Twitter
LinkedIn

Seneste nyheder:

Tip os!