DEBAT: Jobcenter Gribskov ser på økonomi før mennesker

Peter M. Otzen fra foreningen Syg i Gribskov mener, at kommunens jobcenter prioriterer mammon før mennesker. Foto: Arkiv.

DEBAT: Jobcenter Gribskovs målrettet fokusering på refusioner leder tankerne tilbage til en tid, hvor kommunen helt bevidst prioriterede økonomi fremfor mennesket. Syge blev sendt i fitnesscenter og mange uden nogen som helst tilknytning til arbejdsmarkedet sad i månedsvis og lavede fiktive jobansøgninger til ingen verdens nytte.

Denne tidslomme kunne man kalde ‘Ramsdall’-tiden, og med god grund, da jobcenter Gribskov blev omdannet til et aktieselskab, og det primære formål var at opholde så mange borgere i kursusforløb, også kaldet aktivering som muligt.

Finanskrisen var på sit højeste og der var lange udsigter til jobs for de mange svært syge, som dag ind og dag ud mødte frem til lokalerne i den nedlagte socialforvaltning i Græsted. Samarbejdet med Ramsdall ophørte, da ansatte uden myndighedsbeføjelser sanktionerede de aktiverede som det passede dem. Det vides ikke med sikkerhed, men det anslås at det kostede allerede dengang et tocifret millionbeløb at udtræde kontrakten med Ramsdall.

Det lykkedes ligeledes dette fantastiske foretagende at markere sig på landkortet som den kommune, som sendte flest på ægteskabsforsørgelse af alle kommuner i hele landet. Med andre ord, Gribskov kommune ville ikke hjælpe disse mennesker grundet økonomiske forhold, som vi i dag kender som kassetænkning, som lige siden har været i løbende udvikling.

Det er fortid nu, og vi skal jo se fremad og opretholde håbet om en bedre fremtid for os alle. De skiftende regeringer har igennem årene besværliggjort lovgivning og rigide politikere gemmer sig bag immunitet og jurister, når der rejses kritik af deres arbejde og yderligere forslag til stramninger og reformer.

Tidligere på ugen udsendte jobcenter Gribskov en pressemeddelelse om, hvor tilfredse de lokale virksomheder er for samarbejdet med jobcenter Gribskov.

Tilfredsheden er i de to rapporter er ikke til at tage fejl af og mange virksomheder ser sig tilfredse med at aktivere ledige, med eller uden sygdom/handicap i det tætte samarbejde der er imellem jobcenter og virksomhederne: “flere virksomheder anser sig selv som et sted, hvor der tages et socialt ansvar” – bevar mig vel. Når f.eks Coop Danmark har omkring 23.000 aktiverede/praktikanter mv. igennem deres koncern om året som sparer Coop hele fire milliarder på lønudbetalinger, gennem disse eksklusive aftaler med de lokale jobcentre.

Det fremgår af samme rapport (41 sider) at der blot er kommet fire personer i fast arbejde efter endt forløb. Derved lever jobcenter Gribskov optil landsgennemsnittet, hvor der generes jobskabelse i omegnen af nogle sølle procentpoint.

Omtrent et døgn efter den første pressemeddelelse ankommer en ny og offentligheden bliver bekendtgjort med, at Gribskov Interne Virksomhed (GIV) vil udvide deres resortområde, for at få flere ledige i arbejde.

Efter 3 års levetid har GIV ikke indfriet de forventninger vedr. jobskabelse for fleksjobbere som oprindeligt var tanken bag dette projekt.

Det nye som unægteligt vil komme til at ske, er en målrettet fokusering på at få alle med den mindste bevægelighed tilbage i kroppen – ud i aktiveringsforløb, job parat praktiker og afklaringsprocesser. Men hvem skal stå for dette og hvem har ansvaret når der træffes beslutninger uden myndighedsbeføjelse?

Der foreligger ingen forklaring på, hvorfor sygdomsramte og borgere som er mange årsværk væk fra arbejdsmarkedet skal indtræde i denne nye virksomhedsskabelon, som på nuværende tidspunkt ikke aner, hvad de skal udføre af arbejdsopgaver.

På tegnebrættet ligger der nogle ideer om pedelfunktions lign. opgaver, forefaldende arbejde og lette kontoropgaver. Udvalgsformanden udtalte i denne forbindelse, at der vil være tale om opgaver, som ellers ikke ville blive udført?

Folk med bevæggrunde i fagforeningsfavør vil med det samme få øje på den risiko dette projekt vil medføre, når der er tale om opgaver som ellers ikke bliver udført.

Jeg har igennem flere år kaldt det socialt løndumping og kassetænkning. Der er privatiseret og sparet over en årrække og det flyder på veje og stræder, som ledige har været påtvunget til at renholde for en lav understøttelse.

Som det er fremlagt i udvidelsen af GIV, så er der nu plads til flere undergrupper af borgere som kan indtræde og afklares af et personel, som ikke har formået at skabe de jobs som de skulle de sidste tre år. De to genbrugstelte kunne heller ikke administreres forsvarligt.

Personligt tvivler jeg på, om den diktatoriske stil som jeg selv har oplevet i teltet vil kunne løfte denne opgave på forsvarlig vis ude i fremtiden. Det vides heller ikke med sikkerhed, hvordan borgere vil bibeholde deres retssikkerhed, når og vis de indgår samarbejde med GIV.

Mit spørgsmål er til alle med interesse for sine medborgere; Vil du bruge en bager til at bygge dit hus eller vil du bevare din personlige sikkerhed ved at anvende en uddannet tømrer?

Peter M. Otzen
Flad ager 10, Gilleleje.

Giv din mening til kende: