DEBAT: Kampen mod fem-etagers bygninger er ikke slut

Forslag til kommende byggeri i Gilleleje Syd står nu til at blive ændret. Grafik: Team Norsjælland.
DEBAT: Det er en glæde, at kampen mod en udviklingsplan for et kommende boligbyggeri i Gilleleje Syd har båret frugt. Mange borgere har givet sin mening til kende, og den har ikke været positiv overfor et kommende byggeri med fem-etagers boligblokke.

Det har hele tiden været Dansk Folkepartis holdning at der ikke kan bygges i 5 etager, derfor stemte vi imod på det tidligere udvalgsmøde i Udvikling, By & Land (UBL, red.). Det glæder det mig nu, at UBL nu ønsker at ændre udviklingsplanen. Således kan der nu kun bygges i op til to etager ud til Parkvej, og ikke i de fem etager.

RELATERET LÆSNING: Klart nej til femetagers byggeri i Gilleleje

Det er rigtig fint at borgernes stemme nu er blevet indarbejdet i det nye oplæg, på trods af man ikke ønskede borgerinddragelse, ved ikke at annoncere det omtalte borgermøde i tide.

Udviklingsplanen skal endeligt vedtages i byrådet den 10. november.

I Gribskov er vi en landkommune, hvor der er natur, skov, og strand, og særligt i Gilleleje Syd kommer naturen tæt på, hvor netop Søborg kanal er den nærmeste nabo, og således vil den grønne kile blive trukket med ind i projektet, hvilket er positivt.

RELATERET LÆSNING: Store planer: 5-etagers boliger på vej til Gilleleje

Godt at Gilleleje slap denne gang, og lad os sammen kæmpe videre for en kommune uden alt for mange høje byggerier.

Brian Lyck Jørgensen
Dansk Folkeparti, Gribskov.

2 KOMMENTARER

  1. Og når Sundhedshuset i Helsinge engang er færdigt med sine steder op til 25 meters højde, hvor lang tid går der så, før nogen ønsker at bygge ditto etagebyggerier? Selvom der er udlagt til regnvand og landskabs-finurligheder etc? Når den nye lokalplan samtidig giver mulighed for udstykning…så betyder det vel, at man vil sikre denne mulighed…Og med byggeri tæt på Høbjerg Hegn beboelsen i den sydlige ende…?

Leave a Reply