DEBAT: Kan TDC bare mase en by med en 42 meter høj mast?

Grafik: Netavisen Gribskov.

DEBAT: Må jeg endnu engang pege på at TDC kan mase en lille by med 42 meter jern. Og de gør det rundt om i hele landet. Uanset de landskabelige forhold eller kvaliteter, optræder TDC, som om de har et folkeligt mandat. Det har de ikke. Og det bør de heller ikke have. TDC er en forretning. Og TDC er aldrig en uvillig ekspert.

Mange kommuner og borgere rundt om i landet slås med TDC. Ikke om hvorvidt der skal være Master, men hvor Masterne skal placeres konkret. Det er og bliver naturligvis et stort problem, i et land af flade marker og ret lave træer, at skærme for 42 meters Jernkonstruktioner.

Hvorfor TDC ikke selv har fundet ud af bruge disse rædsler i en folkelig sags tjeneste, kan jeg virkelig undre mig over. Det ville jo være en gevinst for alle.

Derfor overlades muligheden for at udnytte situationen til borgere og politikere.

Og det ville være på sin plads, hvis det politiske system og politikerne vil erkende at samtale, samarbejde og fællesundersøgelser skaber flere muligheder, flere vinkler og langt grundigere research. Det er gennem sådanne processer, at demokratiet erfaringsdanner og skaber flere muligheder for det fælles bedste.

Det kræver ikke raketvidenskab at undersøge en stor del af TDCs påstande. I stedet er vi, borgere og politikere/kommune, endt som modstandere i en sag, hvor TDC uden at miste noget som helst, løber afsted med dagsordenen.

Efter flere møder, breve og andre udvekslinger er det ene og alene TDCs krydser der findes på kortet. De tretten eller flere krydser for mulige placeringer som Dronningmølleborgerne har forsøgt at få i spil, viskes hele tiden ud.

Ideer og visioner koster ingenting. Kommunen fattes penge til omsorg for alle. Det går altid hårdest ud over børn og gamle. Og så naturligvis de som er afhængige af hjælp på grund af sygdom eller andre forhindringer for at skaffe sig et udkomme.

Politik er værdiernes holdeplads. Med udgangspunkt i værdierne prioriteres der økonomisk. Desværre er det ikke sådan Gribskov Byråd udlever sit potentiale for tiden. Under sådan en smalhals, kunne man jo forestille sig, at samtaler om visioner ville være et godt bytte? -”Vi har ingen penge, men vi vil gerne give vores medborgere det mest værdifulde vi har, vores visioner og vores ønske om at skabe det bedste liv, med og for alle borgere.”

Det er derfor helt oplagt at gribe til samskabelse i samarbejde med de borgere der står med fremstrakte hænder.

Det er TDC, der betaler, uanset hvor en mast placeres. Men det er gribskovborgerne der betaler prisen de næste 10 år, hvis masten placeres et skæmmende og unødvendigt sted. Og det er politikerne der mister momentum og tillid, hvis de lader TDC bestemme, uden at stille samtlige kritiske spørgsmål, der er at stille. Hvilket iøvrigt er ganske gratis.

Der er faktisk virkelig mulighed for en helt gratis omgang for de implicerede. Her mener jeg for både borgere og politikere. Pernille Søndergaard vil gerne beskrive et samarbejde mellem politikere og borgere. Det er dog et temmelig substansløst samarbejde, hun vælger at definere.

Et “Samarbejde” har flere dybder end den rent formsmæssige. Faktisk kan form slet ikke bruges som målestok for et samarbejde. Det kan kun tilfredsheden fra de involverede parter. Og utilfredsheden er meget udtalt. Ikke på grund af formen, men på grund af den manglende substans.

Vi, os i Dronningmølle, er mere end samarbejdsvillige. Vi drømmer om at blive inddraget i substansen af den toogfyrremeterhøje Masteplacering, som vil betyde utrolig meget for byen her. For enkelte kan placeringen betyde reel mistrivsel, for andre et liv i skyggerne af en helt utrolig skæmmende Mast, hver eneste dag. Og måske helt uden grund.

Der afholdes møde i udvalget by og land d. 26.november, lad samarbejdsviljen rettes imod os istedet for TDC. Der er stadig tid til at stille samtlige af de kritiske spørgsmål til TDC, vi har fremlagt. Der er stadig tid til at indgå et nyskabende samarbejde med de mange aktive borgere her i byen. Og der er stadig mulighed for at løfte sagen fra direkte uheldssvanger til et borgerinddragende projekt.

Det er sandt at der har været afholdt flere møder. Men det er ikke sandt, at det har været et samarbejde. Det kræver mindst to parter at samarbejde. Og vi venter gerne med at placere Masten til den rette plads er fundet, gennem et solidt samarbejde.

Hvad er den politiske begyndelse for at have andre planer? Og hvad er politikernes behov for at lade TDC stille endnu en mast på det forkerte sted?

Maud Margrethe Pedersen,
Dronningmølle
Alternativet 
Skriv din kommentar her: