DEBAT: Kommunalpolitikerne svigter handicappede børn

(Modelfoto)

DEBAT: Som forældre til et handicappet barn er det ærgerligt at se kommunalpolitikernes debat. Forud for sidste kommunalvalg lovede Nyt Gribskov på sin hjemmeside langt bedre vilkår for handicappede. Der var, som de skrev, behov for ”politisk ansvar”, ”handling” og et opgør med langsom sagsbehandling.

Da Nyt Gribskov efter valget fik nøglerne til borgmesterkontoret, skete der imidlertid intet. På flere punkter er det blevet værre, og nye tiltag fra borgmesteren vil for alvor ramme de svageste hårdt.

De konservative har også markeret sig med løfter om bedre forhold i folkeskolen, hvis bare kommunen skærer på udgifterne til handicappede børn. De er ifølge partiets spidskandidat, Trine Egtved, løbet løbsk. Mere såkaldt inklusion frem for specialskoler er vejen frem for de konservative.

Indenrigsministeriets nøgletal sætter imidlertid Nyt Gribskov og Det Konservative Folkepartis politik i perspektiv. I indeværende valgperiode er Gribskov Kommunes udgifter til skoler pr. 6-16-årig faldet med 1,5 % målt i faste priser. De tilsvarende udgifter til børn med særlige behov er pr. 0-17-årig faldet med 25 %. Kommunen har således skåret massivt ned på udgifterne til handicappede børn, mens nedskæringen i folkeskolen har været yderst begrænset.

I indeværende valgperiode har kommunalbestyrelsen også givet lærerne en pæn lønforhøjelse i forbindelse med en lokal aftale om arbejdstid, og de har øget udgifterne til idræts- og fritidsaktiviteter med 10 %. De samlede udgifter til idræts- og fritidsaktiviteter udgør således nu lige over halvdelen af de samlede udgifter til børn med særlige behov.

I forhold til de andre kommuner i hovedstadsområdet bruger Gribskov ganske vist lidt over gennemsnittet på handicappede børn. Men det er der flere årsager til. For det første går lidt flere børn i et specialtilbud i Gribskov Kommune end i nabokommunerne. For det andet har Gribskov færre indbyggere og er mere tyndt befolket end de fleste andre kommuner i hovedstadsområdet. Derfor har kommunen dårligere mulighed for stordrift og flere udgifter til transport. For det tredje er kvaliteten af kommunens indsats i forhold til børn med særlige behov ofte af en ringe standard. Kommunens sagsbehandlingstider er lange og dens specialklasser er af lav standard. Det vidner et skolefravær langt over landsgennemsnittet om. Derfor må kommunen ofte betale for ekstra foranstaltninger, f.eks. tabt arbejdsfortjeneste til forældre, når den ikke leverer egnede tilbud til deres børn.

Den ringe standard af kommunens indsats mærker familier til børn med handicap. Min familie måtte eksempelvis igennem et tre år langt forløb inden kommunen af Ankestyrelsen blev tvunget til at finde et ordentligt skoletilbud til vores søn med autisme. Tre år uden skolegang er lang tid, men vores sag er desværre ikke enestående i kommunen. For børn med udviklingsmæssige eller psykiske handicap betyder den lange ventetid ofte, at den endelige foranstaltning bliver langt dyrere, end hvis kommunen havde vist rettidig omhu.

Det koster kassen for skatteyderne, at kvaliteten af hjælpen til handicappede børn er lav. Mange af disse børn kan som voksne leve en selvforsørgende tilværelse, hvis de tidligt får den rigtige hjælp. Nu risikerer mange et liv på offentlig forsørgelse. Det er menneskeligt en tragedie og økonomisk uansvarligt.

De konservative mener, at flere børn med handicap skal gå i almindelig folkeskole. Det bliver kaldt inklusion, men er reelt eksklusion fra uddannelse. Statistikken dumper politikken med et brag. Et stigende antal børn med autisme går ikke i skole. Den nyeste undersøgelse fra Landsforeningen Autisme siger, at en tredjedel af børn med autisme ikke gik i skole i 2019. Antallet af børn med udviklingsforstyrrelser, der gennemfører en afgangseksamen efter 9. klasse, faldt drastisk efter folkeskolereformen i 2013, idet mange specialklasser og -skoler efter reformen blev nedlagt. Før reformen fik 6 ud af 10 børn med ADHD afgangseksamen efter 9. klasse, efter reformen er det kun 4 ud af 10. De mange nedlagte specialklasser og -skoler sparede kommunerne for 2,5 mia. kr., som blev brugt til at finansiere den udvidede undervisningstid i den almindelige folkeskole.

Ifølge den seneste budgetaftale for Gribskov Kommune, som borgmester Anders Gerner Frost er ankermand for, skal der nu spares yderligere på hjælpen til handicappede børn. Der er således lagt op til, at der skal ske besparelser inden for kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og på de foranstaltninger som kommunen iværksætter over for særligt sårbare børn. Disse besparelser er stik imod Nyt Gribskovs løfter forud for sidste kommunalvalg.

Hjælp til handicappede er en kerneopgave i velfærdsstaten. Det er menneskeligt urimeligt, at indsatsen over for handicappede er så dårlig, og økonomisk er det kortsigtet.

For fremtiden bør Gribskov Kommune som det første styrke den tidlige indsats for at opspore og yde den rette hjælp, når der er tegn på udviklingsmæssige eller psykiske handicap. Derfor er nedskæringen på den Pædagogisk Psykologisk Rådgivning helt forkert.

For det andet bør Gribskov kommunen løbende måle kvaliteten af den service, som den leverer til handicappede børn. Det er således forkert, når kommunen snor sig uden om ekstern kvalitetskontrol, sådan som det er sket med den kommunale behandlingsskole Phønix i Blistrup.

For det tredje bør kommunen erkende sin egen begrænsning mht. at drive velfungerende specialklasser. Den bør samarbejde mere med andre kommuner om drift af specialklasser, og den bør være mere åben for at benytte velfungerende private special- og behandlingsskoler. Gribskov kunne eventuelt også samarbejde med andre kommuner og private leverandører om etablering af satellitafdelinger i kommunen. Lige nu vil borgmesteren imidlertid gå en anden vej og begrænse brugen af private special- og behandlingsskoler.

For det fjerde er der brug for et opgør med den kommunale sagsbehandling i forhold til handicappede. Nyt Gribskov satte ganske rigtigt dette tema på dagsordenen ved sidste kommunalvalg, men de har intet gjort for at rette op på området. Tværtimod er kommunen nu i færd med tiltag, som yderligere vil svække handicappede borgeres retssikkerhed.

For det femte bør kommunen afskaffe den sammenkoblingen mellem de enkelte skolers økonomi og udgifterne til børn med særlige behov. Udsving i behovet for hjælp til handicappede børn bør finansieres ved at se på alle udgiftsområder og ikke ved at skære ned på den almindelige folkeskole.

Forud for sidste valg slog Nyt Gribskov til tromme for, at der var behov for en anden kurs for ”at undgå skolevægring, mistrivsel og forværring af børnenes vanskeligheder”. Efter 4 år med Nyt Gribskov ved roret, så gælder partiets parole fra 2017 desværre stadig!

/Jens Løgstrup

Leave a Reply