DEBAT: Lang næse til svømmehal og sundhedshus

Borgerne i Græsted er efterhånden vant til at blive overset af de lokale politikere. Fotoet her er fra en sparerunde sidste år, hvor der blev foreslået besparelser i servicen på det lokale bibliotek i byen. Foto: Privatfoto.

DEBAT: ‘Sportsbyen’ Græsted skulle i mange år have en svømmehal ved Pibemose Station i Græsted, lige indtil kommunens politikere ikke syntes, svømmehallen skulle ligge i Græsted, men i Helsinge.

Da så Gribskov byråd besluttede, at kommunens skulle have et sundhedshus, gjorde Græsted Borgerforening ved adskillige lejligheder kommunernes politikere opmærksom på svømmehalsgrunden, som:
 
  • er stor
  • er ejet af kommunen
  • har tog og busforbindelser lige ud for døren
  • og ligger ca midt i Gribskov kommune.
 
Det er derfor en stor overraskelse for os i Borgerforeningens Visionsgruppe, at læse at kommunen nu foreslår området udlagt til beboelse. Især da der fortsat er mange ubebyggede grunde i Græsted.
 
Samskabelse sker ikke ved kun at spørge de omkringliggende naboer, med ved at spørge hele Græsted, visionært at lægge andet end beboelse ved byens trafikknudepunkt.
 
Kære byrådspolitikere – hvad ligger til grund for dette forslag?
 
Mvh
 
Jens Aalborg
På vegne af Visionsgruppen, Græsted Borgerforening.
Skriv din kommentar her: