DEBAT: Misvisende trafiktælling på Østergade?

Grafik: Netavisen Gribskov.

DEBAT: I forbindelse med byggeri af nye kommunale bygninger på Østergade blev der igangsat en trafikanalyse på Østergade, hvilket er ganske normalt ved sådanne kommende større byggerier. Det undrer mig, at den trafiktælling som nu er fortaget, ikke har talt trafikken fra Kongensgavevej og gymnasiet imod byen med, ej heller er trafikken fra Haragervej og ud af byen talt med.

Jeg mener det ret væsentligt, at hele Østergade tælles med, og gerne flere steder end kun et sted. Derfor ser jeg nu frem til, at disse tal præsenteres for fagudvalget UBL (Udvikling by & land) og en ny tælling fortages, så snart situationen i Danmark bliver normal igen, efter Covid19, også de tal bør præsenteres for fagudvalget.

Det arbejde der er udført, bør der slet ikke betales kommunale kroner til (skattekroner), så mon ikke firmaet bag kommer til samme konklusion – at de tal langt fra kan bruges til noget, og nye tællinger flere steder på Østergade igangsættes.

At tage beslutning på et uoplyst grundlag, det medvirker jeg ikke til.

Brian Lyck Jørgensen
Dansk Folkeparti
Medlem, Udvikling By & Land

Skriv din kommentar her: