DEBAT: Offentlig adgang til Kattegat, tak

Adgangen til stranden ved Tisvilde har været besværet i længere tid på grund af en grundejer disputs over en trrappe. Modelfoto: Allan Andersen.
DEBAT: En krig er slut. Pyha, heldigvis. Ved Melby Vænge i Tisvilde har ejeren af den grund, hvor den offentlige adgang – en trappe – til havet lå og det nærmeste laug af sommerhusejere nu endeligt sluttet fred. Efter et forlig ved retten i Hillerød.

Trappen har bevist stået ubrugt hen i snart to år. Og nu efter afgørelsen kan de stridende parter endelig stifte et trappelaug, som så bliver en lukket klub for de nærmeste brugere. Måske kunne jeg bede om en særlig adgang til den lukkede klub af ejere al den stund, Melby vænge-trappen også er den trappe som forbinder mig hurtigst med vandet fra hvor jeg bor i Tisvilde ved Godhavn. Hvis ikke jeg var så himmelråbende uenig i udviklingen.

Hvorfor har kommunen dog prioriteret at spare på adgangen til havet? Hvorfor skulle vi ende der, hvor Ugeposten beskriver det som et fremskridt at private nu ikke strides mere, men har frarøvet offentligheden mulighed for at komme til havet. Miseren startede med at kommunen ikke ville vedligeholde trappen. Det er en pyrrhussejr at nabotrappen er blevet vedligeholdt. Kan vi snart privatisere mere?

Jeg kan godt forså at Melby vænge-folkene var trætte af de mange dårligt parkerede biler forrige sommer. Men ved at lukke for offentligheden får vi sådan en gold blindgyde fri for folk. Det er da bare ikke til glæde for nogen at lukke mere og mere ned for offentligheden. Vi mener i SF Gribskov at fri, fælles adgang til havet er et offentligt gode. Selv kysten er jo i sidste ende formet af samme privatiseringsbølge. Først tjente nogle stenfiskere på at samle sten op langs kysten. Så flyttede brændingen lidt tættere på kysten. Under normale omstændigheder ville havet æde af kysten og lægge materialet nedenstrøms som kystsikring dér.

Når folk kun tænker på at beskytte egen matrikel får vi en betonkyst eller høfdekyst uden aktive brud på skrænterne, hvor der heller ikke aflejres materiale til en bred strandeng som man kan gå på langs vandet. Den visse steder alt for smalle og stenede strand er født af privat hård kystsikring. Nedenstrøms efter statens og kommunens ejendomme har man ikke problemet, for dér aflejres fællesskabets materiale som strand, vi kan gå på.

Det er skæbnens ironi, at en del lodsejere med havudsigt klagede over, at staten ikke ville kystsikre med sandfodring ud for Tisvilde hegn i forbindelse med Nordkystens fremtid, når staten faktisk er den eneste lodsejer som sålede sandfodrer nedenstrøms.

Lad adgang til kyst og adgang langs kyst være et bevis for at vi skal bremse privatiseringsbølgen i Gribskov. Gode, langsigtede løsninger er nu engang ofte offentlige.

Havde vi anlagt sommerhuskvartererne i dag, skulle en bramme have været forbeholdt den offentlige fælles adgang. Som det fremgår af den aktuelle sag, kan man sagtens få en gruppe mennesker til at arbejde sammen om at vedligeholde en adgang.

Spørgsmålet er hvor ekskluderende den gruppe mennesker skal være. Hvad med at tage os alle sammen med? Det vil jeg arbejde for i en ny kommunalbestyrelse.

Jens Rane Holck
Byrådskandidat 2021 for SF

1 KOMMENTAR

  1. Så sagt på en anden måde, er det du vil arbejde for i en ny kommunalbestyrelse at; fjerne Ejendomsrettens ukrænkelighed der ellers er sikret ved Grundloven § 73?

Leave a Reply