DEBAT: Pas på Tisvildeleje – lyt til kritikken

Foto: WikiMedia
Foto: WikiMedia

DEBAT: Den første sommer i et stråtækt hus i Tisvildeleje og jeg var 11 år. Det var meget eksotisk, jeg kom langvejs fra og her var både købmand Olsen og ham på bjerget, slagtere, bager Spiegelhauer, og selvfølgelig grønt, is og cykler, alt sammen fra Frydensberg […]

Her var fiskeforretninger, bl a Vestas friske fisk direkte fra Molen. Skomager, trikotage, telefoncentral på Hovedgaden, ligesom alt i papir og bøger hos Thuneby – og resten kunne findes hos Landorff.

Schiølerboden, bank og post var her også, mælkeflaskerne blev leveret af mælkedrengen direkte på trappetrinnet. Bare for at nævne noget af alt det som fandtes og fungerede.

Min ældre søster fortalte desuden om når Stanley West spillede senere om aftenen på Skipperkroen eller om forbudte ture bagpå en Velo gennem Hegnet til jazz på Sandkroen i Asserbo. Var jeg heldig kom jeg selv med mor og far på “Kroen” i svinget i Tisvilde.

Jeg blev ikke ved med at være 11 år, men somrene i Tisvildeleje forblev uforglemmelige. Så blev det min tur til at danse på Sandkroen, gå til fest i sommerhuse og ikke mindste rulle ned gennem Hovedgaden på en cykel, til stranden og ud i skoven. De somre førte til, at jeg nogle år senere ved et besøg hos Thuneby genkendte ham, som skulle blive min mand.

Tisvilde Bio 1957
Tisvilde Bio som den så ud i 1957. Foto: Ukendt fotograf.

Det er mere end 40 år siden; nu har vi også set vores to børn vokse op som Tisvildeleje-børn om sommeren, det er en generation mere i klitterne, og vi har naturligvis hørt om, hvordan også de hentede brød ad bagvejen hos bageren, direkte hjem fra nattens oplevelser. 

Musik på Stejlepladsen med gode venner kom siden til. Også for vores unge. Lidt nyt og lidt gammelt.

Den seneste sommer, 2018, i Tisvildeleje var også eksotisk. Skov, strand, hav ligger der endnu, om end både strand og skov til tider bliver noget forpjuskede og brugte.

Lejet har dog gennemgået en massiv forandring, med events, food-trucks og pop-ups, som f.eks. Månedanserens Have. Det er en lang kæde af tilbud af skiftende kvalitet og varighed og ikke mindst varierende lokal forankring, som langsomt, men sikkert har forandret Tisvildelejes karakter ganske betragteligt.

Jeg har intet ønske om at skrue tiden tilbage eller modarbejde en god udvikling. Men med den meget store forandring, som Tisvildeleje gennemgår, er vi nødt til at  spørge: Er det en god udvikling, og i bekræftende fald: God for hvem? Hvad er det for slags vækst og for hvem er den positiv?

Sådanne spørgsmål, og uenighed om svarene, optager mange i byen, fastboende som landliggere.

Det er ikke tilfældigt, at jeg tidligere nævnte vores børns deltagelse på Stejlepladsen. Dette fine initiativ blev senere til MIL (Musik i Lejet), og jeg kan konstatere, at MIL er blevet den vigtigste bestanddel i diskussionen, og det som påvirker debatklimaet mest.

Det er også mit indtryk, at debatten er i ubalance:

Stemmerne, der ikke bekymrer sig over udviklingen, herunder dem, der mener, at MIL udelukkende er et gode, har den langt kraftigste megafon at tale gennem, bl.a. i form af et Lokalråd og med Tisvilde Nyt som ukritisk organ (nu med MIL som nyt medlem) og i skikkelse af Gribskov kommune, som helhjertet støtter med borgmesteren i spidsen. Endvidere med borgmesterens bagerbutik som ugentlig mødeplads til promovering af MIL.

Det er effektivt med små lokale propaganda-fremstød, senest støtte til den sti, som skal føre cyklister, som vil ind i Hegnet, bag om festivalpladsen. Hvem kan have noget imod det? Men på den anden side, hvorfor skal den hedde MIL-stien med autoriseret skilt og indvielsestale? Før MIL var den ikke nødvendig.

Det betyder, at der er alt, alt for mange, som faktisk har en anden mening om, hvor Tisvildeleje skal gå hen, men som ikke tør eller vil ytre sig, og som ikke råder om noget, der ligner den megafon eller de midler, som den anden side råder over. De bliver samtidig ofte mødt med et svar om, at de jo bare udgør et ubetydeligt mindretal. Men det passer ikke. Mindretal set i forhold til hvad? 10-12000 festivaldeltagere?

Dem, der mener, at forandringen ikke kun er et gode, er at finde blandt både fastboende og landliggere, og mange af dem har en stærk interesse i, at Tisvildeleje vokser på en måde, som er holdbar for trivslen hele året rundt, – og at Tisvildeleje bevarer det, som lokkede os alle herop fra begyndelsen. Risikoen er nemlig, at alt det fine Tisvildeleje i generationer har haft at byde på går tabt pga kortsigtede initiativer og vækst for vækstens og pengenes skyld. 

Tidens masse-turisme i Rom, Barcelona og Berlin er i den store skala, men allerede nu flygter man fra Skagen, Ebeltoft og Københavns indre by, fordi det som var, er oversvømmet af turisme og banaliseret.

Musik I Lejet har forandret sig en del gennem årene og bliver i dag besøgt af mere end 10.000 gæster. Foto: David Abildgaard

Hvilken familie mon vælger at flytte her til, fordi Lejet har  en musikfestival, der forandrer Lejet totalt, inklusive strand og P-plads, det meste af tre uger i juli?

Men frygten for at blive betragtet som bagstræberisk, konservativ og gnaven, og den tavshed, som frygten kan føre til, kommer der ingen gensidig forståelse ud af, og den frustration det skaber ender med at blive destruktiv.

Det skaber mistrivsel og splitter Tisvildeleje.

Tillad mig derfor at udtrykke et dybt følt ønske om, at de kritiske men konstruktive stemmer ikke bliver lagt for had og ikke gøres tavse. Lyt til hvad de har at sige om, hvordan fremtiden i Lejet kan forme sig, så også de fortsat vil være her. Kun på den måde bliver Tisvildeleje langtidsholdbar og fortsat en eksotisk og god oplevelse for dem langvejs fra såvel som for os, som har det privilegium at kunne være her hele året eller store dele af året.

Clara Klingberg-Jensen
Lundedalsvej 3 3210 Holløselund

Giv din mening til kende: