DEBAT: Rigtig god idé med en bil-legeplads i Helsinge bymidte

Foto: David Abildgaard

DEBAT: På torsdag skal Udvikling, By og Land-Udvalget se på Gadekærsbutikkernes forslag om en trafik-legeplads med stationære biler på gågaden i Helsinge. En bil-legeplads på gågaden er en fantastisk idé, som jeg meget håber, bliver til virkelighed.

Forrige lørdag blev jeg simpelthen SÅ glad, da jeg gik rundt i Helsinge bymidte.

Jeg var en af dem, der brugte parkeringspladsen og ikke havde et problem i at gå ned på
gågaden og købe mine varer. Jeg fandt det, som jeg skulle bruge, og kikkede lidt rundt.
Det der gjorde mig glad var, at der var masse af liv.

For nylig skrev en af mine venner til mig om den sommerferie, vi havde sammen i Tisvilde
med vores børn, da de var små. Den var fantastisk. Det hun fremhævede, var ikke
stranden, sommerhuset eller selskabet. Det var ”Kan du huske, da vi var på bil
legepladsen i Helsinge med vores drenge?”. Om jeg kan. Pengene var små, men på billegepladsen ved Arkaden havde vi en gratis fest. Jeg kommer der stadig i dag, når mine
børnebørn på besøg, og begejstringen er den samme.

Så i stedet for en sivegade og legeplads ved Gadekæret kunne man lave lege-biler ned
gennem hele gågaden, så den blev en lang ”trafik-lege-gade”.

Man kunne evt. kombinere lege-bilerne med markeringer på belægningen, der kunne
udgøre det for små fortove og forgænger overgange mm. Så man kunne lege trafikskole
med mindre børn ned igennem gågaden.

Man kunne lave et hæfte med opgaver, der kunne sælges for boghandleren, noget som den type man bruger i Børnenes Trafikskole, men udfærdiget til gågadens opgaver.

Det kunne måske lokke flere ind i byen, både turister og egne borgere. Det ville give mere liv, og så kan man håbe, at de samtidig benytter vores butikker og caféer.

Det ville være et oplagt udflugtsmål dagplejemødre og børnehaver. ”Trafik-lege-gaden” kunne starte ved enden af gågaden med et lege-tog, som lignede lokalbanen, og i lokalbanan kunne der være reklamer for ”trafik-lege-gaden”.

Man kunne nok inddrage de lokale virksomheder, som måske ville være sponsorer til nogle af bilerne. De enkelte biler kunne så på forskellig vis gøre opmærksom på sponsors virksomhed i gågaden eller et andet sted i Helsinge.

Ud fra det antal børn jeg så i lørdags, så er er det stadig meget populært med bilerne. Så jeg håber virkelig, at ideen bliver til noget. God sommer!

Maria Falck Stigsby
Robjergvej 5, Helsinge.

Leave a Reply