Debat: Skal et rådhus være 25 meter højt?

DEBAT: I går indstillede Udvalget for Udvikling, By og Land til Byrådet at lokalplan for området omkring den nye kommunale administrationsbygning i Helsinge sendes i høring. Forslaget åbner mulighed for 5 etager. Helt op til 25 meter højt.

 

I det Konservative Folkeparti ønsker vi ikke, at der bygges så højt i vores kommune – og slet ikke lige op ad skoven og lige ved siden ad et boligkvarter med lavt byggeri. Vi har arbejdet for at få byggeriet ned i højde. Gerne varieret byggeri i flere højder med maksimum 3 etager.

Den del kunne vi desværre ikke få igennem i udvalget, men det lykkedes trods alt at få indført at byggeriet skal være i varierende højder. Men desværre med et maksimum på 5 etager (op til 25 meter). Det er vi i Det Konservative Folkeparti ikke tilfredse med.

Forslaget er ikke endeligt vedtaget, men sendes formelt i høring efter kommende Byrådsmøde. Vi glæder os til at se, om borgerne er enige med os i at byggeri i 5 etager vil være helt forkert for området.

Gribskov Kommune skal være en kommune med højt til himlen og stort udsyn. Vi skal ikke have vores kommune og vores byer plastret til med højt byggeri. Hverken til boliger eller til administration. Høje byggerier kan opføres i store byer – det er uskønt og malplaceret i en kommune som Gribskov, hvor vi har masser af plads.

Med venlig hilsen
Trine Egetved og Jesper Behrensdorff (Byrådsmedlemmer for Det Konservative Folkeparti)

Lars Nielsen, Michael Boed, Finn Dragheim, Rikke Bahn Kanberg, Maria Falck Stigsby, Flemming Lund Blixt, Michael Frank Hansen, Jens Louis Zwicky, Niels Lawaetz og Hasse Højmark (medlemmer af bestyrelsen for Det Konservative Folkeparti i Gribskov

3 Comments

Eva Pahus
1. oktober 2020 at 9:18

Jeg anerkender til fulde behov for nye og tidssvarende arbejdspladser for de mange ansatte og at man med dette hus også har bedre betingelser for at tiltrækker nye medarbejdere. Alle taler hele tiden om 5 etager. Hvorfor? Er det meningen at hver etage er 5 m høj? Jeg synes det er vigtigere at pointere, at der er tale om 25 METER.
Det højeste at husene på Møllebakken er 5 etager og det er jo ikke 25 meter… Bare så nogen ikke fejlagtigt tænker at 5 etager normaltvis ville svare til 25 meter…
Trafikken kommer tilsyneladende i anden række. For det jo et vigtig argument, først og fremmest, at der kan spares 3 mio ifølge UBL ved at bygge. Ja, måske ikke det første eller det andet år. Der kommer jo altid efter justeringer, efter min mening. Og måske holder besparelsen alligevel ikke for der er jo andre nye omkostninger. Og der ses ofte en stor optimisme, når der der anes mulige besparelse, hvilket er dejligt😉 Hvis det altså holder…..
Det bliver sikkert flot, også selvom det “kun” er i tre etager

Eva Pahus
1. oktober 2020 at 9:12

Byrådsmødet 29/9-20
Ærgerligt, at referatet ikke indeholder de forskellige bemærkninger fra de folkevalgte! De er faktisk interessante. Men se evt videoen fra mødet.
#122 – Østergade
https://dagsordener.gribskov.dk/vis/#74f818a0-bbfd-41c9-a0ed-8c48b2339269&punktid=79bfdf59-f86f-4df5-8fc4-50ce7de96e6f

Eva Pahus
23. september 2020 at 7:52

Ja, det blev så ikke flyttet særlig mange kommaer og slet ikke nogen meter i højden af den nye lokalplan for Sundhedshuset – du kan læse om UBL’s behandling af sagen fra mødet 15/9 her:

Referat vedr UBL’s godkendelse af den nye lokalplan for “Sundhedshuset” – velkommen til 25 m i 5 etager
https://dagsordener.gribskov.dk/vis/#ffed52a8-5d2c-4e71-bcbb-f507df00403b&punktid=3c55487f-3f46-41b3-b45b-2dcee9ef01a6

Hvidbog vedr. indleverede høringssvar
https://dagsordener.gribskov.dk/vis/pdf/bilag/40e1df9f-0c8e-4d49-8b42-2f6915415d1a?redirectDirectlyToPdf=false

På mine bekymring om at 25 m / 5 etager i højden vil skabe præcedens for lignende byggerier i Helsinge, svarer udvalgets formand, Pernille Søndergaard, at hun slet ikke kan se den bekymring…Hvorpå vi 3 uger senere bliver præsenteret for byggeprojekt (godt nok helt oppe i Gilleleje) hvor der bla. er projekteret med 6 punkthuse af 5 etager lige syd for Parkvej. Så man KAN ALTSÅ VIRKELIG ikke have tiltro til udtalelser, der kommer fra dén kant…(heller ikke)

Skriv en kommentar

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

TV Nordkysten

Tip os!

Powered by Vejreti.com