DEBAT: TDC’s mobilmast-diktatur bør udfordres

Grafik: Netavisen Gribskov.

DEBAT: Kultur er det der binder os sammen. Og her i vandkanten og udkanten slider vi med nedskæringer på ældre- og børneområdet. Det knækker vores fælles drømme om det nære og gode liv, hver gang, der tages fra små og ældre. Vi gruer for de små børns trivsel og for vores egen alderdom. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi lader kulturen binde os sammen.

Kultur er mange ting.

Kultur er den demokratiske samtale; “Den demokratiske samtale har altid været et centralt element i en velfungerende offentlighed (Dewey, Koch, Habermas, Mansbridge m.fl.). Den demokratiske samtale er baseret på lige muligheder for at komme til orde, saglighed, gensidig opmærksomhed og interesse. I den demokratiske samtale gør man sig umage med at lytte til hinanden og afsøge de bedste argumenter for og imod et givent emne, der er til diskussion.”

Kultur er det vi laver sammen; foreningslivet, medborgerhuse og frivillighed.
Kultur er kunst, bygninger, arkitektur og byrum.
Kultur er hensynet vi tage til hinanden og historierne vi deler.
Kultur er politiske og økonomiske værdier udtrykt strategisk.
Kultur er måden vi er sammen på i stort og småt.

Når der så skal stilles et “Eiffeltårn” midt i vores landsby, fordi TDC gerne vil have endnu en antennemast på 42meter her, kræver det alle vores kulturelle færdigheder.

Der er mange hensyn. Der er de arkitektoniske, de æstetiske, de lovgivningsmæssige og hensynet til naturen.

For TDC er der langt mere enkelt. Her er der kun eet hensyn, og det er det økonomiske. Master og mobildækning er en forretning, på samme tid som det er vores alles teknologiske behov der dækkes.

TDC tager sig af forretningen, og kommunen står for at forene denne forretning med borgernes liv.

TDC har endnu ikke bidraget til det kulturelle fællesskab. Hverken her eller alt for mange andre steder i Danmark. TDC er aldrig en uvildig instans. TDC investerer millioner for at tjene flere millioner. TDC kunne blande det økonomiske behov med en smuk, bæredygtig og kulturel oplevelse.

Jeg har googlet TDCs masteplaceringer med lokal samskabelse. Det ser ikke godt ud. Der er givet mange dispensationer. TDC-master, får hele tiden lov at skyde op, på steder, der ellers er beskyttede af både kulturelle og naturmæssige lovpakker.

TDC ønsker at låne store og små udsigter, byrum og skovskrænter, hvor der færdes en masse mennesker dagligt. Derfor skal vi sammen skabe gode, smukke og bæredygtige løsninger?

Kommunerne hjælpe rigtig gerne med at fremme TDCs vækst med diverse dispensationer.

Nu mangler vi at se den kommune, der aftvinger TDC nogle helt rimelige modkrav;

Hensynet til den demokratiske samtale, arkitektur, byrum og hele den kulturelle infrastruktur.

Mange store virksomheder har indarbejdet kulturvækst som en naturlig del af sin egen vækst-politik.

TDC kan kigge på andre store virksomheder og få gode ideer. Eller de kan starte med os? Dronningmølleborgere stiller deres vilje til samarbejde om gode og bæredygtige løsninger til rådighed.

TDC bør udfordres. Og hvem tør starte sådan en helt ny kultur? På Kommuneplan er der det politiske råderum tilbage. I vores fattige udkant, har vi alt at vinde.

Kultur er måden vi behandler hinanden på. Og her er en gratis omgang!

Heldigvis stoppede Udvalget for by og land den første runde og bad om betænkningstid. Men det har ikke ændret TDCs ønsker og krav!? Det undrer mig.

Har TDC’s præmis dominans over den demokratiske samtale, byrummet og livet her i vores by? Spørgsmålet er nu, om Udvalget har modet til at fastholde det fælles bedste for alle i kommunen? Eller om det ender med en TDC-Model?

Hvis TDC virkelig vil en have en plads her i vores område, må man gå ud fra at der ligger en god økonomisk gevinst i direkte forlængelse af investeringen. Hvilket betyder, at vi kan og skal finde en løsning, der bidrager med afkast både for økonomi og det samlede fællesskab.

Maud Margrethe,
Dronningmølle
Alternativet Gribskov

Skriv din kommentar her: