DEBAT: Til borgmesteren: Jo, der er skam nogle der lyver

Østre Alle 53, Gilleleje. Foto: Privat.

DEBAT: “Der er ingen der lyver!” oplyser borgmester Anders Gerner Frost i en artikel i Netavisen Gribskov, hvor han går i forsvar for udvalgsformand Pernille Søndergaard. Men der er skam nogen, som både lyver og bedrager borgerne. Det sker ved hjælp af magt- og embedsmisbrug i forskellige sammenhæng.

Note: Dette debatindlæg er et udtryk for forfatterens egne holdninger og er ikke en del af det redaktionelle indhold.

Desværre gælder magt- og embedsmisbrug både for borgmesteren, 1. og 2. viceborgmester, udvalgsformand Pernille Søndergaard og tidligere udvalgsformand Morten Ulrik Morten Jørgensen. Jeg vil her forholde mig til byggeskandalen Østre Alle 53 Gilleleje med henvisning til mit tidligere udgivede debatindlæg “Hvordan får vi stoppet embeds- og magtmisbruget?”, hvor jeg overordnet beskriver det bedrag, der foregår og som fastholdes. Bedraget opstår ved at kommunen overhoved beslutter at udbetale erstatning på 400.000 kr. til bygherre.

RELATERET LÆSNING: Borgmester til forsvar for formand: “Der er ingen der lyver!”

Han har bygget hvad og når han ville i ond tro. Det sker for store dele, uden tilladelse eller dispensation fra Gribskov Kommune. Kommunen påstår det er bygherres ansvar, men det ansvar overtager kommunen ved at give to ulovlige byggetilladelser. Alt lovliggøres, også det der ikke ville være lovligt, hvis der var ansøgt eller givet dispensation inden opførslen. Angiveligt er det en byttehandel, som stadfæstes i byrådet med ny byggetilladelse. Uanset alle ulovlighederne får huset lov at stå, og bygherre trækker sit erstatningskrav på 4,5 mio. tilbage og snip snap snude så er naboerne ude. Lyv og bedrag?

Som det fremgår i en artikel i B.T. 2. maj 2020 behøver man ikke at være fagmand som Anders Gerner Frost og Bo Jul er, for at se, at byggeloven ikke er overholdt – og alligevel stemte de for ny byggetilladelse og blev tungen på vægtskålen til husejer fik den. Det er både ”lyv” og bedrag overfor naboerne, der mister retten til at få det ulovlige hus revet ned.

FIK DU LÆST: REDAKTØRENS HJØRNE: Vi kigger på forskelsbehandling

B.T. har af egen drift fundet frem til naboerne til nr. 53, angiveligt fordi sagen er i den grovere ende af de byggesager, de har undersøgt. Nu har de også haft god tid, da sagen har været på siden 2010. Angiveligt bliver Enevældet i Gribskov Kommune først ophævet, når der i disse grove tilfælde er nogen der bliver gjort personlig ansvarlig. Angiveligt er det også der for, kommunen hele vejen ikke har ønsket denne sag skulle opklares, men fastholdes.

Der kan i øvrigt henvises til Facebook på siderne hvor alle kan gå ind Pas på Gilleleje, Uheldige byggetilladelser og min side Østre Alle 53 Gilleleje.

Annie Thomsen
Gilleleje Strandvej 13, Gilleleje

Skriv din kommentar her: