DEBAT: Trafiksikkerhed må komme først i Tisvildeleje

Grafik: Netavisen Gribskov.

DEBAT: Hvad er vigtigst? At bilerne har et sted hvor de kan parkere eller sikkerheden er i højsædet? Jeg mener helt klart, at det er hensynet til sikkerheden, så ambulancer og redningskøretøjer kan komme uhindret gennem Hovedgaden i Tisvildeleje.

Jeg er kommet meget i Tisvildeleje gennem de sidste 50 år da min svigerfar havde en købmandsforretning på Hovedgaden, og det med trafikken er kun blevet værre.

Helt galt blev det, da der blev optegnet parkerings”båse” langs fortovet forskellige steder, så to biler ikke uhindret kan passere hinanden. Derfor mener jeg, at de optegnede ”båse” skal fjernes, og så må bilerne parkere på den store parkeringsplade ved stranden eller de andre små pladser der er.

Og så mener jeg også, at rundkørslen for enden af Hovedgaden ved stranden skal genetableres, så man ikke skal ind på pladsen for at komme tilbage når man har ”vendt stranden”

Per Roswall (V)
Bougne-åsen, Smidstrup.

Leave a Reply