DEBAT: Trafiksikkerhed tilsidesættes med stor risiko for uheld og skader

Grafik: Netavisen Gribskov.

DEBAT: Som bilist igennem de sidste 30 år uden uheld, har jeg nu fornøjelsen af at blive trynet af Gribskov kommunes Byudvikling og Ejendomme, samt deres forsikringsselskab Willis Towers Watson.


En sen og regnfuld torsdag aften i midten af februar, køre jeg ad Porsagervej op imod Alme skole med min datter. Af uforklarlige årsager kommer der i det smalle højresving en hvid, modkørende kassebil midt på vejen, uden at vedkommende trækker ind til siden. Jeg måtte derfor undvige og køre ud i rabatten for at undgå frontalt sammenstød.

I den forbindelse rammer jeg ned i nogle enorme store og meget dybe huller med to hjul, og vil fløj rundt inde i bilen meget chokeret. Det var heldigvis godt, at vi begge havde seler på.

Kort efter ude igen på asfalten bomber det fra forhjulet og vi er nu punkteret. Vi lusker hjem de sidste 1000 meter, da min donkraft ikke er i bilen, som den plejer at være. Dagen efter konstaterer jeg, at to fælge er beskadiget, hvoraf den som sad forrest i højre side, er slået helt skæv på indersiden.

Nå, men jeg kontakter derfor Gribskov kommune og får fat i en risikorådgiver, som beder mig om at beskrive skaden og grundlaget for uheldet. Det gør jeg, men får tilsendt et større regneark for yderligere oplysninger.

Dagen efter uheldet er der sørme nogle vejfolk ude på strækningen, (det regner igen voldsomt) som fylde de omtalte huller op med noget der lignede strandsand…?

Skiltet, som lå ned i 14. dages tid, skulle have advaret om de mange og meget dybe huller, var i dagens anledning rejst op igen af de venlige, men meget våde vejfolk.

Efter halvanden måned kontakter jeg risikorådgiveren igen – og så begynder et sejt tovtrækkeri om skyld, uagtsomhed, vedligeholdelsepligt og erstatningsansvar.

Efter to måneder kommer Gribskov kommunes forsikringsselskab ind i billedet, som afviser mit meget lille krav, svarende til 4 nye fælge fra T.hansen hvor de er købt. 6000 kr.

Kravet afvises af forsikringsselskabet med henvisning til den såkaldte Culpa-regel:
Den skadelidte skal selv redegøre for, om modparten har handlet uagtsomt eller bevidst. Med andre ord, så kan jeg som mindrebemidlet borger anlægge civilt søgsmål!

Jeg er fortørnet over, at der intet er gjort for at højne trafiksikkerheden på Porsagervej siden november måned 2019 med henvisning til, at det har været en våd vinter, og derfor giver det ikke mening at gøre noget ved de mange store og dybe huller som “pryder” begge vejsider fra Græstedvejen og helt frem til Alme skole.

Niveauforskellen fra asfalten til gruset i rabatten udgør flere steder en for forskel på hele 10 cm. Den store rod som stikker op af rabatten, 10-20 cm fra vejen efter det skarpe venstresving, kan og vil forvolde enorm skade på køretøjer og personer, hvis man ikke ved, hvor man befinder sig på den korte strækning.

Ansvarsfralæggelsen har nået et nyt niveau i Gribskov kommune, som udgør stor risiko for materiel skade, eller i værste fald personskade.

Peter M. Otzen
Flad-ager 10, Gilleleje

Skriv din kommentar her: