Desperat mor med syg dreng: Kommunen svigter min søn

Tina Carlsen mener ikke, at kommunen tænker på hendes drengs tarv, når de fastholder en beslutning om, at han skal undervises på Gilbjergskolen i Blistrup. Foto og tekst: David Abildgaard.

GRIBSKOV: Både forældre og børnelæger kritiserer Gribskov Kommune for ikke at kunne tilbyde et passende skoletilbud til en niårig dreng, der ikke har været i skole siden marts på grund af svære diagnoser. 

Tina Carlsen tager pænt imod og smiler det bedste hun har lært, da hun byder indenfor til en samtale om hendes søn, der igen og igen er blevet nægtet hjælp til at komme over i en skole, der bedre kan håndtere hans diagnoser.

– Kommunen siger, at han skal over på Gilbjergskolen i Blistrup, men det kan han altså ikke, understreger Tina Carlsen, der har faglægernes erklæring for, at drengen har behov for særlig tilrettelagt undervisning. 

Hun har derfor sammen med faderen Søren Olesen nægtet at sende drengen i et specialtilbud på Gilbjergskolen i Blistrup, en såkaldt plusplads, som kommunen ellers har vurderet kan give den rette støtte.

(Netavisen Gribskov har i samråd med forældrene valgt at anonymisere drengens fornavn af hensyn til hans sygdom)

Bekymret hospitalspersonale
Glostrup Hospital, som efter en række alvorlige episoder har haft drengen til observation i en periode på tre måneder sidste år, skriver i en underretning fra 27. marts 2019, at der bør tilbydes hurtig hjælp. Brevet er underskrevet af både en læge, en pædagog og en socialrådgiver fra børne-psykiatrisk afdeling i Glostrup:

“Formålet med denne underretning er, at vi som fagpersonale tilknyttet BUC, og med det kendskab vi har til [navn fjernet, red.] vanskeligheder og udfordringer, må udtrykke stor bekymring for, at han står uden noget skoletilbud, og at han siden udskrivelsen d. 20. december 2018 ikke har været i nogen form for behandlingstilbud, som det er beskrevet og vurderet, at han har behov til”

Lægerne skriver også i underretningen, at drengen ifølge deres erfaringer har brug for en hurtig indsats:

“Det er derfor stærkt bekymrende, at [navn fjernet, red.] nu tre måneder senere fortsat ikke er opstartet i et undervisningstilbud, der kan imødese de beskrevne vanskeligheder. Vi ved erfaringsmæssigt, at børn med [navn fjernet]s vanskeligheder nemt kan blive fastlåst i uhensigtsmæssige reaktionsmønstre og har brug for hurtig og målrettet indsats, hvis udviklingen skal komme på rette spor igen”

Tina og drengens far, Søren Olesen, har derfor kæmpet en brav kamp for at få deres søn ind i en dagbehandlingsskole, der ifølge forældrene er langt bedre rustet til opgaven. Tina har været på nettet og fundet indtil flere tilbud i Nordsjælland, som hun mener ville være oplagt, dog uden at det endnu har ført til en ændring i situationen.

Tvunget i folkeskole
Kommunen har ifølge forældrene valgt at ignorere lægernes anbefaling og har i stedet valgt at fastholde sit tilbud om at han skal undervises på skolen i Blistrup, men ifølge både forældre og læger er der et problem ved at lade ham gå tilbage til en skole, hvor der er flere elever omkring ham.

Gilbjergskolens afdeling i Blistrup. Foto: Arkiv.

Det oplevede familien især efter, at deres søn i starten af 2018 skiftede fra Gilbjergskolen på Parkvej til afdelingen i Blistrup.

– Da han startede på Blistrup fik vi af vide, at det var så godt et valg af skole, og at de virkelig forstod vores søns behov og udfordringer. Vi blev vi lovet af skolelederen, at hans behov ville blive imødekommet og at skolen sagtens kunne rumme de tiltag, der skulle til. Alt dette blev trukket tilbage, da vores søn startede, forklarer Tina Carlsen og oplyser, at der blandt andet manglede en ordentlig overlevering de to skoler imellem.

– På trods af at Gilbjergskolen på Parkvej kendte hans behov og udfordringer indgående, blev der ikke holdt en fyldestgørende overlevering fra Parkvej til Blistrup. Dette resulterede ultimativt i, at vores 9-årige søn nu har været syg siden foråret 2018 og har været ud og ind af hospitalerne adskillige gange siden da, siger hun og forklarer problemet. 

– To børn er rigeligt til, at han bliver overstimuleret og kan få en voldsom nedsmeltning, forklarer hun og oplyser, at sønnen derimod har responderet fint på 1 til 1 undervisning, blandt andet på den hospitalsskole han var tilknyttet under sit observationsophold på hospitalet.

Frustrerende oplevelse
Og de mange problemer med at få kommunen til at acceptere sønnens tilstand, frustrerer og bekymrer forældrene.

– Det er ikke bare det store chok over at vores søn er ramt af disse udfordringer, men også den manglende forståelse og manglende hjælp, forklarer Søren Olesen, der håber at de lokale politikere vil læse artiklen.  

– Det er skræmmende og meget frustrerende som forælder at se på, at en kommune som Gribskov, selveste statsministerens hjemstavn, ikke gør mere for vores syge børn og unge og i stedet ignorerer lægernes anbefalinger, uddyber han.

Et stort problem er ifølge forældrene, at kommunen ikke lytter til lægernes råd og anvisninger. De holder sig i stedet til gamle undersøgelser fra før det tre måneder lange hospitalsophold.

– Kommunens afgørelse om skoletilbud i april 2019 er truffet ud fra undersøgelser, der blev udfærdiget tilbage i juli 2018, altså flere måneder før han startede på udredningen. Lægernes ekspertråd, iagttagelser og erklæringer efter indlæggelsen indgår ikke i afgørelsen, forklarer Tina Carlsen, der gerne så kommunen tage sit ansvar mere alvorligt.

– Vores søns reelle udfordringer og behov fremgår slet ikke i kommunens undersøgelser og begrundelsen for skoletilbud er taget helt ud af kontekst. Der står for eksempel i afgørelsen, at han responderer positivt af medicinsk behandling, men den medicinske behandling hjælper kun på hans uro og ikke på hans udfordringer på baggrund af hans belastningsreaktion, siger hun.

Der er også positive tegn på 1-1 undervisning, som kommunen ignorerer, forklarer Tina Carlsen:

– I den ultrakorte afgørelse fra kommunen står der, at vores søn har responderet positivt på hospitalsskolen og sammenligner det visiterede skoletilbud med hospitalsskolen. De to skoletilbud kan ikke sammenlignes. Det er et tilbud, der er er truffet alene på baggrund af økonomi.

Nej til aflastningsstøtte
Under drengens tre måneder lange observationsophold på hospitalet knyttede han sig især til en kvindelig kontaktlærer på den tilknyttede hospitalsskole, hvor han blev undervist i rammer, der ifølge forældrene er langt bedre egnet til et barn med så svære diagnoser.

Læreren har i et forsøg på at hjælpe forældrene og drengen efterfølgende tilbudt sig som aflastningsfamilie, men heller ikke det kan blive godkendt, oplyser Tina Carlsen.

– Både vores søns kontaktlærer fra hospitalsskolen og hendes mand har den helt rette baggrund. De kan læse hans signaler og give vores søn sociale relationer i trygge rammer, som han mangler for at udvide sine sociale netværk. Ikke mindst pga hans svære diagnoser og belastningsreaktion, begrunder hun.

Ifølge forældrene har kommunen dog sagt nej.

– Sagsbehandlerens svar var, at kommunen ikke tager imod ansøgninger om aflastning på nuværende tidspunkt og at de i øvrigt skal spare, forklarer Tina Carlsen, der har sendt en klage til kommunen over sagsbehandleren, som hun føler ikke lytter til lægernes anbefalinger.

Som at slå i en pude
Og kampen ser ud til at fortsætte uden ende, forklarer den efterhånden desperate mor. Hun lider selv af slidgigt og har svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen. Især den manglende forståelse i centeret for børn og unge og i skolevæsenet slår hende ud.

– Det er som at slå i en pude. Det er ufatteligt frustrerende, for ikke nok med, at man kæmper for sit syge barn, så skal man også kæmpe med kommunen for at få den rette behandling, forklarer hun og uddyber.

– Det giver følelsen af et mareridt, man bare ikke kan vågne op af og ikke mindst følelsen af magtesløshed. Troen på og tilliden til kommunen er fuldstændig forsvundet.

Også faderen har fået nok. Han er mester i sin egen tømrervirksomhed, og det trækker tærskler at kæmpe så meget for at give sit barn en god skolegang.

– Jeg tror alle forældre har det svært at se sit barn være så syg. Ikke nok med, at min søn stadig kæmper med sine udfordringer, men vi kæmper også som forældre for at hjælpe ham, og det går blandt andet ud min arbejdsevne, da jeg ikke har de samme kræfter, siger han.

Kommunen giver sig selv mundkurv
Netavisen Gribskov har uden held forsøgt at få kommunen til at respondere på kritikken og give deres udredning af situationen. Vi ville gerne spørge ledelsen for kommunens børneafdeling om sin vurdering af forældrenes kritik, og hvorvidt der er blevet lyttet i tilstrækkelig grad til lægerne. Vi har i stedet fået dette standardiserede svar via mail fra Anne Steffensen, Centerchef for Center for Børn og Unge:

“Vi udtaler os ikke om konkrete personsager, men ud fra en generel betragtning er det vigtigt at slå fast, at når en af kommunens afgørelser skal behandles i ankestyrelsen, så afventer videre behandling ankestyrelsens afgørelse. Det betyder, at der ikke visiteres i behandlingsperioden. Behandlingen i Ankestyrelsen har ikke opsættende virkning i forhold til den afgørelse, som er truffet. Såfremt Ankestyrelsen eller Klagenævnet træffer en anden afgørelse, eller peger på fornyet behandling af sagen, vil vi naturligvis følge dette.”

Kommunen oplyser desuden via sin kommunikationsafdeling, at kommunen ikke lovmæssigt må udtale sig i konkrete borgersager, når mindreårige er involveret.

Vi afventer dog svar fra kommunen på følgende to spørgsmål, som ikke er direkte henledt til den konkrete borgersag.

Spørgsmål: Kan afdelingen i Blistrup tilbyde 1-1 undervisning i samme omfang som for eksempel en skole med fokus på børn med særlige behov?

Spørgsmål: Mener kommunen, at specialtilbuddet IV+ i Blistrup er sammenligneligt med den undervisning der for eksempel kan tilbydes på en hospitalsskole eller en skole med særlig ekspertise i børn med svære diagnoser såsom angst og adfærdsforstyrrelser?

Lige nu venter både familien og kommunen på en afgørelse fra Ankestyrelsen, som har modtaget en klage fra familien over kommunens valg af undervisningstilbud. Behandlingstiden varer typisk op til seks måneder.

Giv din mening til kende: