Det Konservative Folkeparti forlader også konstitueringen

Efter længere tids overvejelser og dialoger internt i partiet, har Det Konservative Folkeparti i Gribskov i enighed valgt at forlade konstitueringen.

I efteråret blev vi opmærksomme på, at skolerne stod med massive økonomiske udfordringer. Vi kæmpede internt i Byrådet for at få løst dette, og på seneste Byrådsmøde stemte vi for at hjælpe skolerne af med lidt af den gamle gæld.

Men faktum er, at vi kun har sat et midlertidigt plaster på et meget stort sår.

Udfordringerne er ikke løst og skolerne står fortsat med massive underskud og skal finde mindst 18 mio. kr. i årlige besparelser. Vi ønsker at kalde tingene det de er. I dette tilfælde er der tale om en rammebesparelse på 18 mio. kr., som ikke fremgår af budgettet.

Vi må desværre konstatere, at vi ikke i konstitueringen kunne finde flertal for at komme længere på denne sag, så vi kunne hjælpe vores skoler yderligere. Derfor kan vi ikke længere være en del konstitueringen, da vi vil kunne fortælle tingene som de er og være klare og tydelige omkring kommunes udfordringer.

Nok er nok. Vi har derfor besluttet, at vi nu træder et skridt tilbage, fortsat arbejder konstruktivt, bakker op om udvalgsstruktur, men til hver en tid forbeholder os retten til at sige præcis, hvad vi mener på de enkelte sager.

Bestyrelsen for Det Konservative Folkeparti samt Jesper Behrensdorff, Trine Egetved og Lars Nielsen.

Skriv en kommentar

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

TV Nordkysten

Tip os!

Powered by Vejreti.com