VEJBY: Næstformand for Dansk Folkeparti, Michael Rerup, har længe kæmpet en indædt kamp med kommunen, som ønsker at frede et opstået vådområde på hans grund. Sludder, lyder det fra landmanden, der efter tre års indædt kamp nu endelig får sagen til politisk behandling.

Bør en kommune kunne tage en del af din jord og kalde den fredet vådområde, hvis du bliver oversvømmet af naboen? Nej, lyder det fra landmand og næstformand i Dansk Folkeparti i Gribskov, Michael Rerup, der har måtte sande, at det kan være svært at skære igennem den megen bureaukrati, der omgærder reglerne for terrænregulering.

Problemerne opstod ifølge lokalpolitikeren efter at et stort sommerhusprojekt fik grønt lys af kommunen. Michael Rerup driver landbrug og har bolig på Rågelejevej 43 i Vejby, og på en af hans marker nær huset er der et lille mosehul, som efter sommerhusprojektet har vokset sig større og dermed er blevet en gene for landmanden, der bruger området til at dyrke foder til sine dyr. Derfor vil han gerne fylde hullet op igen.

Vådområde kommet for at blive
Men den går ikke, mener kommunen, der havde besøgt stedet og vurderet, at mosehullet er blevet et så vigtigt område for den lokale fauna, at det er at betragte som et såkaldt §3-hul; altså fredet. Dermed kan Michael Rerup vinke farvel til planerne om enten at omdanne det til en rigtig sø, som i det mindste giver noget herlighedsværdi og glæde for dyrene eller, som han allerhelst vil, helt fylde det op, så han kan fortsætte med at plante foder.

Indtil videre har sagen ligget som en torn i siden på både lokalpolitikeren og kommunen. Korrespondancen mellem de to parter er vokset sig større og større, og nu er sagen igen nået til politikernes bord, der på et kommende udvalgsmøde skal træffe endelig beslutning om hvorvidt området bør fredes eller ej.

– Det er jeg rigtig godt tilfreds med, for det betyder, at jeg forhåbentlig snart kan komme til at dyrke min mark igen. Det har jeg ikke haft lov til siden de startede nabobyggeriet i 2014, forklarer Michael Rerup, der da problemerne startede hverken var involveret i lokalpolitik eller havde det store kendskab til reglerne for terrænregulering.

Lang og besværlig sag
Balladen omkring mosehullet startede kort efter at kommunen gav tilladelse til et større nabobyggeri bestående af en serie sommerhuse tilbage i slutningen af 2014. Byggeriet skabte især problemer på Rerups mark op mod sommerhusene, da drænene ikke virkede tilstrækkeligt. Siden da har Michael Rerup oplevet periodiske oversvømmelser, der blandt andet har medvirket til, at han har måtte se sit lille mosehul vokse sig større og større… Indtil det en dag havde vokset sig stort nok til at blive kaldt et §3-hul.

En måske lidt for fin anerkendelse for et så beskedent vandhul, mener landmanden.

– Det område har aldrig tidligere været klassificeret som et fredet område. Mosen kom efter at man gravede grus i 1950’erne eller deromkring. Kommunen startede dog med at sige til mig, at mosen skam var en naturlig del af landskabet, og det var først da jeg kunne henvise til nogle mennesker, der stadig levede og som havde været med til at grave grus på grunden, at forklaringen blev ændret, forklarer Michael Rerup med en hovedrysten.

Tid og frustrationer
Han er godt træt af situationen, som har krævet mange ressourcer. I et selverkendt forsøg på at sikre sig større indflydelse over for kommunen blev han medlem i Dansk Folkeparti, kort efter sad han i bestyrelsen og i lørdags blev han sågar valgt som næstformand i lokalafdelingen.

Det med rødt markeret ønskede kommunen også fredet. Det krav er nu trukket tilbage.

Han har også brugt timer på at redegøre sin side af sagen over for kommunen, der har haft mere end svært ved at acceptere forklaringen om, at mosehullet er vokset i kølvandet på nabobyggeriet.

– Desuden er det også noget sludder, at der skulle være beskyttet natur omkring hullet. Sidste år vedtog man fra politisk side, at jeg skulle have lov at fylde jord i hullet, men som kom biologerne, og så blev det hele fredet. Nu er det endelig gået op for kommunen, at jeg selv har sået en del af de planter, de mener skal beskyttes, forklarer Michael Rerup.

Ny holdning på Rådhuset
Vi ville gerne have spurgt kommunen til sagen, men de har afvist med den begrundelse, at der er tale om en aktuel politisk sag. I sidste måned kunne kommunen efter endnu en skrivebordsbehandling dog skrive til Michael Rerup, at de nu har ændret syn på mosehullet. Eller rettere sagt området omkring hullet:

Det nye forslag med en grøn cirkel for at markere den nye bufferzone.

“Idet det er så ofte du omlægger engen med græs- og kløver, taler det dog for at den fugtige kultureng ikke er omfattet af beskyttelsesordningen. Derfor er det kun selve moseområdet, der stadig står tilbage som beskyttet areal”, skriver kommunen og vedhæfter en grafik, som viser at bufferzonen, altså den fredede jord omkring hullet, er gjort væsentligt mindre.

TV-indslag
Du kan se et nyligt indslag om sagen fra TV Nordsjælland lavet i samarbejde med Netavisen Gribskov herunder. Indslaget blev optaget sidste måned, og dengang var kommunen endnu af den opfattelse, at et større område omkring søen bør inkluderes i fredningen: