Drabstiltalt kendt skyldig i manddrab

Politiet var talstærkt tilstede ved sommerhuset i Tisvilde kort efter drabet for at samle spor. Tekst: David Abildgaard. Foto: Allan Andersen.
TISVILDELEJE: Den 56 mand, som sidste år overfaldt og dræbte den 58-årige læge Charlotte Asperud i hendes eget hjem på Aspevej i Tisvilde, blev for få minutter siden kendt skyldig i manddrab.

Opdateret: Den 56-årige Timo Juutilainen Nellemose blev tidligere i dag idømt forvaring for drabet på lægen Charlotte Asperud.

Manden er også fundet skyldig i at have overvåget en ekskones bil via en gps-tracker. Han frifindes dog for to forhold af brandstiftelse mod et sommerhus i 2012 og 2019. Der er endnu ikke udmålt en straf, retssagen er stadig igangværende. Anklageren har krævet tidsubestemt forvaring, hvilket i gennemsnit resulterer i 17 års bevaring bag lukkede døre. Alternativt kan der udmåles livstidsstraf, hvilket også gennemsnitligt takseres til ca. 17 års afsoning. Dommeren kan også vælge at udmåle en tidsbestemt straf, hvilket i så fald bør være minimum 14 år ifølge anklageren.

Charlotte Asperud blev dræbt 30. april 2019 efter en tidligere patient dukkede op på hendes bopæl over overfaldt hende med et koben. Hun var som læge kortvarigt i 2014 kontakt med den nu drabsdømte efter at han blev indlagt efter en trafikulykke. Manden er af retten vurderet til ikke at have været sindssyg i gerningsøjeblikket.

SAGENS DETALJER: 56-årig for retten: Sigtet for drabet på læge Charlotte Asperud

Manden er 56 år gammel og har to børn. Han har tidligere været politisk aktiv, og har tidligere forsøgt at opstille til byrådet i sin hjemkommune, dog uden at komme ind. Han har senere været igennem en stor deroute med misbrug og mentale problemer og havde ikke længere kontakt til sine børn.

Han har tidligere arbejdet som pilot på deltid samt flymekaniker. Han er uddannet maskiningeniør og har dertil erfaring som salgsmedarbejder, frem til han blev fyret på grund af en nedskæring. Han er opvokset hos sine forældre i Hørsholm.

Det skulle vise sig at være et DNA-spor fra gerningsstedet der fældede den 56-årige mand. Materialet blev fundet ved negleskrab på Charlotte Asperuds højre hånd. Manden blev hurtigt anholdt på sin daværende arbejdsplads, fremskyndet af det faktum, at hans dna-profil i forvejen lå i dna-registret.

FAKTA
Manden blev i dag ved Helsingør Ret ved en enstemmig afgørelse kendt skyldig i følgende forhold:
  • Drab på Charlotte Asperud i april 2019
  • Tyveri, tre tilfælde.
  • Tre indbrud og forsøg på indbrud
  • To forsøg på dokumentfalsk
  • Overvågning af hans ekskone med gps
Han blev frifundet for brandstiftelse mod samme sommerhus i 2012 og 2019.

1 KOMMENTAR

Leave a Reply