Efterårets farver lyser op i restaurant Søstjernen

RÅGELEJE: Billedkunstnerne Pia Falck Pape fra Tisvilde og Berit Aagesen fra Rågeleje giver hvert deres bud på kunst iklædt efterårets skønne, varme farver. Det sker i Restaurant Søstjernen, der lægger vægge til kunsten. Udstillingen varer frem til december.

Pia Falck Pape er kendt for hendes eventyragtige og til tider skræmmende fiskemotiver. Det er blandt andet disse billeder, man møder på udstillingen. Pia Falck Pape er uddannet illustrator fra Danmarks Designskole og har en lang udstillings portefolie fra både ind- og udland.

Maleri af Berit Aagesen.

Berit Aagesen fra Rågeleje har udstillet med jævne mellemrum de sidste fire år. På denne udstilling viser kunstneren sin kærlighed til fest, farver og lidt naive, skæve huse.

Berit Aagesen har tegnet og malet siden ganske ung og har malet hos forskellige kunstnere. Hun er først nu sprunget ud for alvor og finder stor glæde af at udfordre sig selv. Hun er primært selvlært og henter inspiration til læring via blandt andet Youtube, oplyser hun.

Hun er medlem i den lille gruppe ‘Rågelejekunstnere’, der på skift udstiller på restaurant Søstjernen..

Udstillingen varer frem til den 1. december 2021 og alle velkomne.

Skriv en kommentar

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

TV Nordkysten

Tip os!

Powered by Vejreti.com