EFTERÅRSFERIE: Makerspace for børn og andre kreative sjæle

Dronningmøllehuset. Tekst: David Abildgaard/pressemeddelelse. Foto: Presse.
DRONNINGMØLLE: Dronningmølle Borgerforening og Esrum virksomheden ‘Din Fabrik’ er vært for en særlig workshop i denne uge, hvor unge og kreative sjæle kan kigge forbi og lære, hvordan man kreerer ting og sager ved brug af blandt andet computeren.

Fra og i dag, mandag den 12. oktober, og frem til og med fredag den 16. oktober er der workshop i Dronningmøllehuset hver formiddag kl. 9 til kl. 12 – max. 8 deltagere

Der er også en workshop eftermiddag kl. 13 til kl. 16 – igen med max. 8 deltagere

“Der arbejdes med 3D-teknologi og plastgranulat fra fx mademballage, shampooflasker, sodavandsflasker og skruekapsler. Deltagerne blander farver og støber deres egne produkter”, oplyser tovholderne, som blandt andet skriver, at der bliver mulighed for at lave knager til en knagerække, lave snor, samt fremstille knapper og perler til smykker.

“Deltagerne får også en basal forståelse af, hvordan hverdagens plastprodukter er skabt. På den baggrund er det lettere at træffe informerede beslutninger om, hvordan vi bruger plastprodukter i hverdagen og undgår, at det ender i naturen”, lyder det i en udsendt pressemeddelelse.

Pris pr. deltager er 75 kr. Beløbet betales ved indgangen, gerne på MobilPay.

Tilmelding kan foregå via mail til dronningmolleborgerforening@gmail.com eller sms til 22983884.

TID: Hele ugen. Fra mandag den 12. oktober til og med fredag den 16. oktober samt hver formiddag kl. 9 til kl. 12 – max. 8 deltagere. Der er også en workshop eftermiddag kl. 13 til kl. 16 – igen med max. 8 deltagere.
STED: Dronningmølle Strandvej 645B. 3120 Dronningmølle.
ENTRE: 75,- betales ved indgangen.

Leave a Reply