Elektrisk løbehjul startede ildløs i garage

BLISTRUP: Klokken 04.25, natten til mandag, udbrød der brand i et værksted/garage på en større ejendom på Helsingevej. Heldigvis blev branden opdaget i tide.

Samtlige brandkøretøjer fra brandststationen i Gilleleje rykkede efter få minutter ud ved meldingen om brand på adressen, og var hurtigt fremme på stedet.

Her viste det sig at beboerne selv havde foretaget en fin indsats, idet man havde fået en haveslange rigget til og angrebet ilden på egen hånd, inden brandkøretøjerne nåede frem.
Her kunne et par røgdykkere overtage det videre slukningsarbejde på adressen med en højtryksslange samt et termisk kamera til at sikre alt alle gløder nu også var slukket.

Heldigvis var ilden meget begrænset, og udover en kraftig tilsodning skete der ikke nogen større skader på selve bygningen – men der skal en gevaldig rengøring til.

Ilden er ifølge Nordsjællands Politi formentlig opstået i forbindelse med, at et el-løbehjul har stået til opladning. Ingen personer kom til skade under branden.

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)

Leave a Reply