Elskab kortsluttede og brændte voldsomt i Gilleleje

GILLELEJE: Torsdag formiddag omkring kl. 10.20 begyndte et elskab pludselig at ryge ud for en virksomhed på Ellebakken i industriområdet Stæremosen, ligesom lyset begyndte at blinke i virksomheden.

Brandmandskabet fra Gribskov Beredskab blev torsdag formiddag alarmeret kl. 10.22 om ild i et elskab, og det skulle vise sig at være en længere indsats.

Strøm og vand går rigtig skidt sammen, og ved en elbrand i et elskab er der kun een ting brandvæsnet kan gøre, overvåge at ilden ikke breder sig og ellers stå klar med en kraftig CO2-slukker til at tage det værste af ilden så længe der er strøm til elskabet.

Det var så præcis hvad brandfolkene måtte gøre ved branden på Ellebakken, hvor elselskabet først efter en god time havde fået slået strømmen fra.

Det sker jævnligt at elskabe kortslutter, det er som regel på baggrund af en løs forbindelse med omfattende konsekvenser.

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

Skriv en kommentar

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Tip os!

Powered by Vejreti.com