GRIBSKOV: Overvejer du at flytte til Gribskov Kommune, eller søger du blot inspiration til ferien, så følger her en guide til kommunens mange småbyer, der præger det naturskønne område i kommunen.

Vi bringer her en guide til de mange småbyer i kommunen med en kort beskrivelse af deres særpræg samt link til flere oplysninger. Guiden kan bruges som et hurtigt referencepunkt for boligsøgende eller turister, der søger inspiration til destinationer.

Gribskov – Den grønne perle i nord
Gribskov Kommune blev dannet i 2007 under kommunalreformen af de to tidligere kommuner Helsinge Kommune og Græsted-Gilleleje Kommune. Gribskov Kommune består af en række småbyer forankret rundt i landskabet, opdelt af marker og med to markante byer, Helsinge og Gilleleje, som hovedpulsårer.

Helsinge er kommunens hovedby, hvor blandt andet rådhuset og gymnasiet er placeret. Byen har 8.199 indbyggere (2017) og rummer et aktivt handelsliv.

Byen menes at have sit udspring I 1682 omfattede Helsinge landsby 10 gårde og 12 huse uden jord. Navnet Helsinge er kendt fra ca. 1175 som Helsinghe, en kombination af hals ‘indsnævring’ og -inge, en velkendt endelse i danske stednavne som blev brugt helt tilbage til vores tidsregnings begyndelse.

Foto: Allan Andersen

Gilleleje er en havneby med et aktivt handelsliv med en række specialforretninger, hoteller og unikke, bevaringsværdige huse. Gilleleje har 6.633 indbyggere (2017) og betragtes af mange som både en fiskerby og en badeby, der hvert år tiltrækker et stort antal feriegæster. Gilleleje er også hvert år vært for Gilleleje Festival.

Byen hed oprindelig ‘Gyldeleye’ (en tidligere stavemåde for “Gilleleje”), og blev etableret i starten af 1500-tallet. 

Kildemarked i Tisvilde.

Tisvildeleje er en gammel historisk badeby som med sine gamle huse og pittoreske beliggenhed fungerer som kommunens største turistmagnet. Byen har 1.493 indbyggere og er beliggende i Tibirke Sogn ved Kattegat ni kilometer nordvest for Helsinge

Byen rummer hoteller, restauranter, en flot sandstrand med to livredderposter og hver sommer afholdes arrangementer som Kildemarkedet og Musik i Lejet.

Græsted Torv

Græsted er en stationsby i Nordsjælland med 3.627 indbyggere, der nok er mest kendt for sit årlige veterantræf. Byen har også en kro, Græsted Kro, som blev opført i 1869 samt Græsted Kirke.

Græsteds oprindelige navn var Gresholdt, hvilket betyder et sted med græs og skov. Gresholdt nævnes første gang i Esrum Klosterbog i 1299. Græsted bestod i 1682 af 7 gårde, 5 huse med jord og 9 huse uden jord.

Græsted har også fået tilnavnet »Den hellige stad«, som kommer af at byen historisk har været præget af missionske vækkelser siden 1860-erne. Græsted er stadig et stærkt religiøst funderet område med indtil flere kirker og kristne trosretninger repræsenteret.

Vejby er en lille by med 1.072 indbyggere. Vejby er beliggende i Vejby Sogn tre kilometer øst for Tisvilde, tre kilometer syd for Rågeleje og syv kilometer nord for Helsinge.

Vejby Strand er et populært sommerhusområde med god strand, flotte skrænter og et hyggeligt nærmiljø.

Rågeleje er en kyst- og sommerhusby med 770 indbyggere (2017). Rågeleje er beliggende ved Kattegat to

Rågeleje Sommertorv. Foto: Presse
Rågeleje Sommertorv

kilometer sydvest for Udsholt Strand, to kilometer nordøst for Vejby Strand og 10 kilometer nord for Helsinge.

Rågeleje var oprindeligt et lille fiskerleje ved Nordsjællands kattegatkyst imellem Gilleleje og Tisvildeleje og er i dag primært sommerhusområde.

Navnet betyder “Rågens bådeleje”, hvor “Råge” angiveligt henviser til den nu forsvundne by, Roka. Senere er navnet forbundet med fuglen, rågen, som blandt andet var bomærke for Raageleje Kro.

Ramløse Mølle

Ramløse er beliggende i kommunens syd-vestlige hjørne umiddelbart nordøst for Arresø og rummer 1.612 indbyggere.

Bynavnet er en kombination af ‘ram’ et gammelt ord, der betyder ‘fugtig eng’ og ‘løse’ som er beslægtet med ordet ‘lys’ og betyder ‘lysning’ eller ‘åben plads’. Ramløse betyder altså “Lysningen ved den fugtige eng”.

Egnen omkring Ramløse har mange spor efter aktivitet helt tilbage fra tiden omkring bronzealderen (1700-1500 f.v.t.), blandt andet  gravmælerne Handskehøj og Hyrdehø.

Annisse er en af kommunens mindste landsbyer med blot 304 indbyggere. Byen er beliggende ved Arresø fem kilometer syd for Helsinge. Annisse Nord er det største bysamfund og består hovedsageligt af fritliggende enfamiliehuse på større grunde, mens Gl. Annisse mere minder om klassiske landsby, dog med en blanding af ældre og nyere boliger.

Bynavnet Annisse er et gammelt stednavn, hvilket tyder på, at bebyggelsen kan have oprindelse i oldtiden. Annisse kommer højest sandsynligt fra det oldnordiske ‘andnes’, som betyder pynt. Navnet kommer sikkert fra det i Arresø udskydende Næs som ligger ikke langt fra byen.

Blistrup er en mindre by med 1.193 indbyggere. Byen var tidligere hovedby i Blistrup Kommune, og var fra 1970 en del af Græsted-Gilleleje Kommune. Byen består af en mindre kerne af ældre huse fra 1800-tallet domineret af Blistrup Mølle.

Smidstrup er en kyst- og sommerhusby med 1.344 indbyggere. Smidstrup er beliggende ved Kattegat fire kilometer vest for Gilleleje, tre kilometer øst for Vejby Strand og 12 kilometer nord for Helsinge.

Smidstrup har sine rødder helt tilbage i middelalderen. I 1682 omfattede Smidstrup blot seks gårde og er siden vokset støt.

Esbønderup er en mindre by i Nordsjælland med 1.169 indbyggere. Byen består af en mindre kerne af ældre huse fra 1800-tallet omgivet af parcelhuse fra 1960’erne. Esbønderup har Danmarks ældste sygehus fra 1755, som siden er nedlagt.

Esbønderup betyder »Esbens udflytterbebyggelse« Byen er altså opstået ud fra en ældre nærliggende by helt tilbage i vikingetiden, grundlagt eller tilegnet en mand ved navn Esben. Egentlig hedder den i dag Kirke Esbønderup, men det fulde navn bruges sjældent.

Esrum er en lille by med 526 indbyggere (2017), beliggende umiddelbart nord for Esrum Sø. Byens største

Esrum Kloster. Foto: David Abildgaard

kendetegn er Esrum Kloster, som du kan læse mere om længere nede i guiden under seværdigheder.

Esrum, eller Esrom som det blev stavet tilbage i det 12. århundrede er afledt af det oprindelige navn på Esrum Sø (i 1585 Esse Sø). Efterleddet ‘rum’ betyder “åben plads skabt ved rydning”.

Komplet liste over byer i Gribskov 
Annisse
Annisse Nord

Klik for større grafik

Blistrup
Bækkekrog

 

Dronningmølle‎

Ejlstrup
Esbønderup‎
Esrum‎

Firhøj

Gilleleje‎
Græsted‎

Helsinge‎
Holløse
Holløselund
Hornbæk-Dronningmølle‎

Kagerup

Mårum

Ramløse
Rågeleje

Smidstrup
Strand Esbønderup
Søborg

Tisvilde‎

Udsholt
Udsholt Strand

Vejby
Vejby Strand
Villingebæk
Villingerød

Ørby

Kommunens største byer
Nr By Indbyggere (2011)
1 Helsinge 7.881
2 Gilleleje 6.491
3 Græsted 3.526
4 DronningmølleMunkerup 1.702
5 Ramløse 1.636
6 Tisvilde 1.531
7 Annisse Nord 1.441
8 Smidstrup 1.333
9 Esbønderup 1.170
10 Udsholt Strand 1.161

 

Skoven i centrum
Gribskov Kommune er navngivet efter Danmarks største gamle skov, som fylder en del af kommunens areal og er en del af den kommende Kongernes Nationalpark, der strækker sig fra Halsnæs Kommune, gennem Gribskov og Hillerød Kommuner for at ende i Helsingør.

Gribskov, altså skoven, rummer mange gamle fortidslevn, interessante naturområder og kulturelle mindesmærker. Der kan findes jættestuer, forsvundne landsbyer, ligesom Gribskov har Danmarks største vildtlevende bestand af dådyr, et ynglende fiskeørnepar og mange store gamle træer.

Klosteret i skoven
Et af kommunens helt store kulturelle kendetegn er Esrum Kloster, som blev grundlagt i 1151 af cisterciensermunkene. Klosteret var frem til reformationen i 1536 et af Nordeuropas mest betydningsfulde klostre og et af Danmarks rigeste. Klosteret ejede i sin storhedstid over en tredjedel af alt gods i Nordsjælland, deriblandt hele landsbyer.

Klosteret blev nedlagt i 1559, og jorden overgik til kronen. De fleste af bygningerne, også kirken, blev revet ned og genbrugt, bl.a. til byggeriet af Kronborg. I dag er kun den såkaldte økonomigårds sydfløj bevaret. Dens vestlige del er fra sidst i 1300-tallet, den østlige fra ca.1450.

Den tilhørende Esrum Møllegård er ligesom klostret ejet af staten og udlejet til Fonden Esrum Kloster & Møllegård, som har hjemsted i Gribskov Kommune. Det drives som en oplevelsesattraktion for kultur, tro og natur.

Denne artikel opdateres løbende.

Giv din mening til kende: