Festlig premiere på Søn af en sultan

RAMLØSE: Den røde løber var rullet ud, da Ramløse Scenen lørdag havde premiere på årets forestilling ”Søn af en Sultan”.

Efter sidste års succes med udsolgte forestillinger var det en glad formand for Ramløse Scenen, Simon Mortensen, der kunne melde udsolgt til premieren i år også.

”Efter et år med corona-restriktioner er det skønt, at vi nu kan fylde salen helt som i gamle dage. De unge mennesker har virkelig fortjent at vise deres talent frem for rigtig mange”, siger han i en udsendt pressemeddelelse.

Stykket opføres af en skønblanding af tidligere og nye børn og unge. Og det er vigtigt, fortæller B&U-formand, Annette Witt Carlsen:

”Det er fantastisk, når både de frivillige voksne og forældre sammen med vores børn og unge skaber en forestilling sammen. Vi kan ikke undvære én”, fortæller Annette.

Foreningen oplyser, at der stadig er billetter at få til resten af forestillingerne, men man skal ikke vente for længe. Billetter og mere info kan findes på hjemmesiden: ramlosescenen.dk.

Skriv en kommentar

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Tip os!

Powered by Vejreti.com