Fire unge jagtet i Nordic Park i nat

(Foto: Allan Andersen)

BLISTRUP: Nordsjællands Politi blev kl. 23.30, mandag aften, alarmeret om indtrængen på området af en gruppe på i alt fire personer – kort efter var en anholdt af en politihund.

 

Det var overvågningen i Nordic Park som fangede de ialt fire personer på forbudt område, de havde klippet hegnet i stykker til Nordparken, og bevægede sig nu rundt inde på det afspærrede område.

Nordic Parks vagtmandskab kom hurtigt frem til stedet og observerede på personerne udefra, mens der blev afventet assistance fra en af politiets hundevogne.  Hundevognen nåede frem omkring kl. 23.50, hvorefter vagten sørgede for at porten til området blev åbnet så en politihund kunne sendes afsted efter personerne på området.

En ung mand fra Helsinge-området var kort efter fanget af politihunden, mens jagten fortsatte på de øvrige tre personer som var set på overvågningen. Det viste sig dog efter en længere eftersøgning, at disse tre havde haft held til at komme over hegnet inden fælden nåede at klappe rundt om området.

Den anholdte forklarede at gruppen af unge var kommet ud til stedet med den sidste bus, og blot skulle ‘på eventyr’. Det blev et dyrt eventyr, idet den unge mand blev sigtet for ulovlig indtrængen, og efterfølgende sat på fri fod igen efter en ‘røffel’ fra såvel ordensmagten som fra vagtpersonalet.

Skriv din kommentar her: