For børn og deres forældre: kom til hygge og fællesskab i Café B

Tekst: Vivian Andersen Foto: Genrefoto

GRÆSTED: Er du på barsel, eller har du bare en fridag med dit barn, så inviterer Café B til hygge og fællesskab.

Mandag den 3. august kl. 10 har du muligheden for at møde ligesindede over en kop kaffe/te og lidt brød. Hvis der er stemning for det kan der arrangeres viklekursus, rytmik eller oplæg. B’et står for lidt af hvert: Baby, børn, barsel, bøger, find selv på mere. Det vigtigste på cafeen er hygge og fællesskab.

Cafeen drives af den frivillige Cecilie Kofod, der selv er mor til to. Det er meningen at man bare dropper ind, når man kan, men fælles oplæg og aktiviteter begynder kl. 10.

TID: Mandag den 3. august kl 10.
STED: BLIK. Græsted Stationsvej 10 A, Græsted.
ENTRE: Det er gratis.

 

 

 

Leave a Reply