Foredrag: Bliv klogere på demens og hvordan man kan hjælpe

Frivilligcenteret ved stationen flytter snart ned til den lokale folkeskole. Tekst: David Abildgaard/pressemeddelelse. Foto: David Abildgaard.

GRÆSTED: Gigtgruppen Gribskov har tirsdag den 10. marts klokken 14 inviteret demenskoordinator Irene Kjeldsen fra Demensvenligt Gribskov. Hun arbejder for Gribskov Kommune og vil komme ind på, hvordan man arbejder på at forbedre livet for borgere med demens og deres pårørende.


“Demens er en sygdom, der rammer hårdt, og vender op og ned på livet hos den ramte og ikke mindst deres pårørende. Det skaber ofte ensomhed, da det kan være svært at fastholde fritidsaktiviteter og andre sociale fællesskaber. Men demens behøver ikke være en stopklods, hvis andre yder lidt hjælp.”

Sådan lyder oplægget til foredraget, hvor Irene Kjeldsen vil komme ind på, at særlige hensyn og forståelse for den demente, kan gøre det muligt for vedkommende at deltage i forskellige sociale arrangementer og fritidsinteresser langt ind i sygdomsforløbet.

“Det er vigtigt, der tales åbent om sygdommen, som desværre er meget tabubelagt. Derfor er det vigtig at lægge mærke til de forandringer, der er, når en person får de første symptomer på demens”, lyder det endvidere i oplægget.

Under mødet vil der blive mulighed for at stille spørgsmål.

Vil du gerne deltage, så koster det 40 kroner, hvilket indbefatter te og kaffe. Det kræver tilmelding, hvilket kan ske på mail: gigtgruppengribskov@gmail.com eller på telefon til Lilian på 4839 2518 eller til Kirsten på 5128 8087

TID: 10. marts kl. 14.
STED: Frivilligcentret Græsted, Holtvej 8.
ENTRE: 40,- Entreen indbefatter kaffe/te og kage.

Skriv din kommentar her: