Biblioteket i Græsted inviterer sammen med Gribskov Folkegnuiversitet til foredrag om de moderne romaners syn på provinslivet. Foto: Arkiv.

GRÆSTED: Gribskov Folkeuniversitet indbyder til et foredrag med Annemette Hejlskov, som vil tage udgangspunkt i romanen ‘Folkets Skønhed’ af Merete Pryds Helle i et forsøg på at belyse hvilket billede der bliver tegnet af provinsen i nutidens romaner.

Med udgangspunkt i Merete Pryds Helles prisvindende roman Folkets Skønhed fra 2016, som bygger på forfatterens opvækst på Langeland, vil Annemette Hejlskov, phd, belyse, hvilket billede de nye provinsromaner tegner af provinsen.

Arrangementet er et samarbejde mellem BLIK-Græsted Bibliotek og Gribskov Folkeuniversitet.

Entre koster 50 kroner. Såfremt der er ledige pladser, er det muligt at betale kontant ved indgangen. Der tilbydes kaffe/the i pausen.

Læs mere om Gribskov Folkeuniversitet på: www.folkeuniversitetet-gribskov.dk.

TID: Lør. d. 24. februar 2018, kl. 12-14.
STED: BLIK – Græsted Bibliotek, Græsted Stationsvej 10 A, Græsted
ENTRE: 50 kroner. Tilmelding kan ske her. I tilfælde af aflysning af arrangementet, tilbageføres det indbetalte beløb til kortholders konto.