Forrude flækket: Bil ramt af sten

Det er ærgerligt at få ødelagt en bilrude, de koster hurtigt flere tusinde kroner og det er sjældent at der er andre til at betale end bilejeren selv og evt. forsikring. (Tekst/Modelfoto: Allan Andersen)

En 48-årig bilist fra Græsted fik sin forrude ødelagt tirsdag morgen under kørsel ved Lynge.

GRÆSTED: En 48-årig mand fra Græsted anmeldte onsdag eftermiddag, at en sten tirsdag morgen ramte hans bil, da han kørte under en gangbro over Nymøllevej i Lynge.

Manden havde set en gruppe børn gå over broen, men havde ikke set nogen af dem kaste noget og kunne derfor ikke sige, om det var forsætligt, at stenen havde ramt bilen. Det øverste at bilens forrude var flækket, som følge af, at stenen havde ramt.

Giv din mening til kende: