FOTOSERIE: Haj i børnehaven: Børnehavebørn fik besøg af gråhaj

GILLELEJE: Gilbjerg Børnehus’ afdeling på Birkevang fik i dag, fredag, et ganske særligt besøg af intet mindre end en haj. Det skete i forbindelse med et emne om naturen omkring os. Det gik ikke synderligt godt for hajen. Den blev spist.

Som afslutning på den del, der hedder ‘hav og strand’ havde Fiskehjørnet i Kvickly tilbudt at donere en gråhaj, som børnehaven kunne lave om til haj-bøffer og som efterfølgende blev grillet på bålet. Peter fra Fiskehjørnet kom og viste, hvordan man skar sådan en 16 kilo tung fætter ud.
Vi takker børnehuset for de fine fotos og en video, som viser hvordan børnene tog imod det uventede besøg. Den kan du se øverst i artiklen.

Leave a Reply