TV Nordkysten

Seneste artikler:

Powered by Vejreti.com

Fyrværkeri satte ild til kranen på Gilleleje Havn

GILLELEJE: Lørdag aften kl. 23.16 blev der slået alarm om ildløs i Gilleleje Havns kran, som stod placeret på Beddingekajen. Ukendte personer havde fået sat ild til det ene af kranens dæk samt en måtte som lå under kranen, det var sket ved afskydning af en hel del fyrværkeri på stedet.

Omkring kl. 23.08 blev der afskudt en voldsom mængde fyrværkeri på Gilleleje Havn, det skete på pladsen ved kranen og bådebyggeren hvor der var ildkugler – formentlig luftbomber – som gik af både på jorden og oppe i luften, hvor der spredte sig gnister osv ud over et stort område.

Det var med stor sikkerhed denne uforsvarlige omgang med fyrværkeri som fik sat ild i en måtte under Gilleleje Havns kran og bredt sig til det ene dæk, hvorefter der blev slået alarm om brand på havnen kl. 23.16.  Brandmandskabet fra Gribskov Beredskab’s brandstation i Gilleleje rykkede hurtigt ud og fik slukket ilden i måtten og dækket på kranen – formentlig skete der ikke alvorlige skader på kranen.

Nordsjællands Politi kom til stede med en patrulje, og de interesserede sig for skaderne samt en del afskudt fyrværkeri som lå rundt omkring i området. Betjentene fik hurtigt information om den videoovervågning som er opsat i havnen, og som dækker hele området – herunder også det sted hvor der til aften blev afskudt fyrværkeri.

Hele havneområdet er massivt overvåget og alt materialet vil bliver overladt til Nordsjællands Politi til den videre efterforskning – her kan politiet så vælge at offentliggøre billeder og video-materiale via den lokale presse såfremt man ikke finder frem til gerningsmændene.

Ikke første gang
Ifølge et vidne som kom ud til stedet var det ikke første gang at der uforsvarligt blev affyret fyrværkeri i havnen, forleden dag havde nogle personer i en mindre sort personbil stået for enden af Auktionen og herfra affyret mindst et batteri med luftbomber ud over havnebassinet og de kuttere som der her ligger til kaj.

Her havde gnisterne fra luftbomberne ifølge vidnet regnet ned over kutterne, heldigvis uden at antænde nogen brand. Vidnet havde tændt en kraftig lygte, og lyst over mod personerne som straks satte i løb hen til den nævnte personbil og forsvandt fra stedet med hjulspin.

2. brand på 24 timer
Fredag aften kl. 23.24 blev der for fjerde gang, siden d. 10.december,  slået alarm om ildløs i containeren på skolens p-plads på Parkvej, her flød det også i området med afskudt fyrværkeri som det formodes har været benyttet til at sætte ild i containerens indhold af affald fra skolen.

Denne sag undersøges også, og her er der også indsamlet videoovervågning til den videre efterforskning.

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

Skriv en kommentar

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Tip os!

Powered by Vejreti.com
Sponsorerede links