Dyveke består af Torben Warncke, ukulele, guitar og sang og Henrik Prip Eriksen, guitar, kazoo og sang. Foto: Presse.

HELSINGE: Gribskov Seniorcenter inviterer til et par hyggelige timer sammen med duoen Dyvelte, der spiller gamle revysange fra 20’erne og frem til 40’erne.

Mandag den 10 december kl. 14 er der mormor-musik med kaffe og kage i seniorcenteret. Prisen er blot 15,- kroner, og i bytte kommer bandet Dyveke og spiller gamle danske film- og revysange fra
20’erne, 30’erne og 40’erne. Duoen tager afsæt i Kai Norman Andersens melodier med sange som ”Pige træd varsomt”, ”Gå med i lunden” og ”Man binder os på mund og hånd”.

Dyveke er tro imod originalerne, men tilfører sangene lidt nyt liv i form af vokalharmonier, nye arrangementer samt en ny og anderledes instrumentering.

TID: Mandag den 10 december kl. 14.
STED: Parkvænget 20, 3200 Helsinge.
ENTRE: 15,- – kan betales ved indgangen.

Giv din mening til kende: