Foto: Genrefoto. Tekst: Siff Camilla Kingod. I morgen går der mode i den i Gilleleje. Årets modeshow løber af stablen kl. 15 i Vesterbrogade.

GILLELEJE: Den røde løber er klar til morgendagens modeshow i Gilleleje. Her omdannes Vesterbrogade til en fashionabel runway. Du kan opleve byens mode og vinde flotte præmier.

Er du med på sommerens hotteste mode? Nu kan du i hvert fald blive det, når Gilleleje inviterer til modeshow i morgen kl. 15.

Den røde løber rulles ud og flere af byens butikker er klar til at vise dig, hvad de har at byde på. Rene Richard vil som dette års konferencier præsentere showet.

Vind flotte præmier
Ud over at se butikkernes bud på sommermoden 2018, kan du deltage i en lodtrækning om flotte præmier, som de deltagende butikker udlodder. Lodsedlen får du på selve dagen – sammen med en lille overraskelse.

Alle er velkomne til at nyde showet og deltage i lodtrækningen.

Gilleleje Modeshow er arrangeret af Gilleleje Handels-  og Turistforening.

TID: Onsdag den 11. juni, kl. 15.
STED: Vesterbrogade, 3250 Gilleleje.
ENTRÉ: Gratis.

Grafik: Gilleleje Modeshow.
Årets modeshow i Gilleleje er klar med den røde løber og fine præmier, når der i morgen går mode i Vestergade.
Giv din mening til kende: