Glat føre: Traktor spildte olie på Skolegade

Frederiksborg Brand & Redning spulede Skolegade flere gange med vandkanonen på en af brandbilerne. (Tekst/Foto: Allan Andersen)

HELSINGE: Kørende trafik blev tirsdag eftermiddag ved 17-tiden afvist gennem flere timer efter et uheld med en traktor på Skolegade. Traktoren kørte ad Skolegade og af ukendte årsager spildte traktoren adskillige liter olie ud på vejbanen.

Der var tale om en større mængde hydraulikolie som var løbet ud af traktoren, forureningen strakte sig over en god kilometer og gjorde vejbanen ekstremt glat.

Det betød at trafikken i det udadgående spor af Skolegade blev lukket for al trafik, mens brandfolkene først måtte udlægge et olieopløsnde middel, og herefter flere steder feje såvel vand som olie henad vejbanen og ned i kloakken.

Det så meget voldsomt ud, men der var tale om en mindre mængde olie som dog var spildt over et langt stykke, og kombineret med det våde vejr fik det hurtigt et stort omfang med meget glat/smattet vejbane.

Brandfolkene kunne efter flere timers arbejde dog pakke sammen og kun på enkelte udsatte steder var der udlagt et olieopsugende middel, Absodan, som samtidig fungerer som grus og hindrer glat overflade. 

Tirsdagens olieuheld var en langtrukken og bøvlet opgave som krævede masser af knofedt. (Foto: Allan Andersen)
Olien fedtede vejbanen ind, og derfor var det vigtigt at få den fjernet. (Foto: Allan Andersen)
Efter en rum tid kunne vejbanen begynde at blive spulet ren – det måtte gøres ad flere omgange. (Foto: Allan Andersen)
Man skal ikke stå i vejen for vandkanonen på brandkøretøjet, vandkanonen styres via en joystick fra kabinen. (Foto: Allan Andersen)
Giv din mening til kende: