GRÆSTED: Græsted Autocenter ApS indtræder i samarbejde med CarPeople, som blandt andet skal sikre nem onlinebooking og gratis vejhjælp.
Efter 22 år som Hyundai-forhandler har Græsted Autocenter siden januar 2015 været multibrandværksted med salg og reparation af biler. Nu er Græsted Autocenter ApS også blevet en del af CarPeople-kæden.
Og det glæder indehaverne, Charlotte og Henrik Christensen.
– Med CarPeoples koncept ser vi frem til, at vores kunder har mulighed for nemt at gå ind og booke tid på værkstedet online og få 3 års reservedelsgaranti. Ligeledes kan vi fremadrettet via CarPeople nu tilbyde gratis vejhjælp, forklarer de i en udsendt pressemeddelelse.
Et autocenter i udvikling
Græsted Autocenter ApS blev etableret i 1990, og drives nu med sønnen Joachim Christensen ved roret fra adressen Mestervangen 1 i Græsted.
For Charlotte Christensen gælder det om hele tiden at være på forkant med udviklingen. Det gælder også de grønne værdier:
“Autobranchen står overfor en konstant udvikling, især hvad angår fremtidens grønne
løsninger. Og her bidrager CarPeople-konceptet med videndeling blandt andet inden for
dette område. CarPeople er den første kæde i Danmark, hvor alle værksteder skal tilbyde
service og reparationer på el- og hybridkøretøjer” udtaler hun og fortsætter: “Samtidig er
det stærke netværk med muligheder for sparring med de øvrige CarPeople-forretninger/
kolleger også et plus. Viden og information er et stærkt arbejdsredskab, som vi alle kan
drage nytte af.”
Græsted Autocenter ApS vil fremover også være kendt under navnet CarPeople Græsted.