Græsted bliver vært for veteranløb i Pinsen – og du kan køre med

Det er let at lade sig fascinere af klassiske biler, som her ved det nyligt afholdte Turtle Ball Run. Næste måned får du mulighed for selv at deltage - hvis altså du har en bil der er gammel nok. Tekst: David Abildgaard. Foto: Allan Andersen

GRÆSTED: Som led i det årlige veterantræf i Græsted kommer der nu også et løb for veteranbiler, der henover to dage skal køre rundt og gennem Græsted på tid. Har du en bil fra før 1990, så er det muligt at tilmelde sig.

Græsted kommer til at brumme af gamle motorer hen over Pinsen, for ikke nok med, at der bliver holdt det årlige veterantræf, så kommer der nu også et veteranløb til byen. Løbet finder sted 8. og 9. juni og har fået navnet ‘Græsted Hillclimb‘.

Løbet er for alle, men det kræver en bil fra før før 1990, der som minimum skal have en 3-punkt sikkerhedssele, ligesom du også skal have en e-mærket styrthjelm.

Løbet går ud på at køre to ruter på henholdsvis 2,2 km og 2,8 km Det ene løb køres om lørdagen, mens det andet finder sted søndag. Begge løb tæller til det samlede mesterskab.

– Det er rigtigt spændende og en stor oplevelse. Hastigheden bestemmer du selv, da vi kører enkeltstart på hurtigste tid, lyder det fra arrangørerne, foreningen Historisk Mortorsport.

Få et gratis kursus
I skrivende stund er tilmeldt 25 biler, men der er plads til flere. Prisen for at deltage er henholdsvis 1.470 kroner for begge dage eller 785 kroner for en enkelt dag. Begge priser inkluderer to adgangsarmbånd til Græsted Veterantræf. Du skal desuden tilkøbe en endagslicens og en vognbog, hvilket sker under selve tilmeldingen.

Du kan tilmelde dig og læse mere om løbet og reglerne her: Historisk Mortorsport, Græsted Hillclimb, tilmelding.

Har du ikke prøvet at køre tidskørsel før, at bliver der tilbudt et gratis kursus for debuttanter lørdag morgen d. 8. juni.

Vil du bare gerne se bilerne tæt på, så holder bilerne under løbsdagene inde på selve veterantræfpladsen, hvor der er meget mere gammelt mekanik at lade sig fascinere eller inspirere af.

Tilmelding skal ske senest 31. maj.

Giv din mening til kende: