TV Nordkysten

Seneste artikler:

Powered by Vejreti.com

Gribskov ramt af flere indbrud i weekenden

GRIBSKOV: Indbrudstyve har op mod weekenden været på spil i både Helsinge, Vejby og i Blistrup. Læs også en række gode tip til hvordan du kan sikre dig bedre mod indbrud.

Hus gennemrodet
BLISTRUP: Fredag formiddag opdagede beboerne i et hus på Bylyngen at de havde haft en indbrudstyv på besøg. Huset var ganske enkelt blevet grundigt gennemrodet, efter tyven havde haft held til at komme ind via en ulåst dør i husets carport. Herfra er en dør uforstyrret opbrudt af tyven, som har rodet alt igennem i huset. Tyven har stjålet et uoplyst beløb i kontanter, en Playstation spillekonsol samt en bærbar PC’er.

Tyv tog sig lige en smøg
HELSINGE: En listetyv var lidt mere flabet end de fleste, under et tyveri fra en villa på Frederiksborgvej, natten til lørdag. Tyven havde ikke begået indbrud, idet der var en ulåst dør i huset, og selvom husets ejer lå og sov så gav tyven sig god tid. Tyven fandt frem til en pung med 4-5000 kroner i kontanter, samt nogle cigaretter hvoraf et parstykker blev røget i husets stue inden tyven listede ud igen.

Hus på Kælderbjerg Park gennemrodet
VEJBY: En ukendt gerningsmand har knust en rude til en bolig på Kælderbjerg Park, indbruddet blev opdaget lørdag morgen ved 8-tiden. På klassisk vis er huset blevet voldsomt gennemrodet, og der er pt. ikke noget overblik over hvad tyven er sluppet væk med.

Fakta: Sikring mod indbrud
Du kan selv gøre en række ting for, at tyven vælger en anden bolig end din til sit forehavende:

·        Luk og lås døre og vinduer, når du forlader din bolig

·        Udskift vindueshasper og dørhåndtag med en type, der kan låses og dermed ikke så let brydes op

·        Anvend tænd- og sluk ure til lamper både indendørs og udendørs

·        Lad det gerne ”rode” lidt, mens du er bortrejst – et ryddeligt hus kan se ubeboet ud

·        Sørg for, at dine værdier ikke er synlige udefra

·        Lås værktøj og haveredskaber inde og lås stigen fast

·        Klip hækken ned, så tyven ikke kan gemme sig bag den

·        Opsæt evt. bevægelsessensorer, der tænder lys udenfor

·        Undgå at fortælle på Facebook, Twitter eller lign. at du er bortrejst

·        Få evt. naboen til at parkere sin bil i din indkørsel, hvis ikke du er hjemme

·        Lad naboen tømme postkassen og fylde i skraldespanden, hvis du er bortrejst

·        Lad haven rode lidt, så man tror, at der er nogen hjemme.

 

 

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Tip os!

Powered by Vejreti.com
Sponsorerede links