HÅNDBOLD: Det fynske efterår gav to sejre med besvær

Kasper Kisum blev topscorer fredag aften med 7 mål. Han startede denne sæson med småskader, men er nu ved at blive skudt ind - sidst sæson blev han nummer 4 på topscorerlisten i Ligaen. Tekst: Kirsten Hebo. Foto: Jan F. Stephan/presse.
HÅNDBOLD: 2. kamp på under en uge mod et fynsk hold bød atter på en sejr. Og i begge kampe holdt det hårdt.

Fredagens kamp i Otterup var den 2. kamp på bare fire dage, og denne kamp skulle vise sig at blive lige så svær at få overtaget på, men det lykkedes til sidst og vinde med 5 mål.

Mange udvisninger
Nordsjælland Håndbold gik atter på banen som favoritter og de første minutter af kampen var det da også NH der lagde sig i spidsen.

Efter 5 minutter var stillingen 3-1 til NH, denne 2-måls føring fortsatte det meste af halvlegen, men da der var spillet ca. et kvarter, havde der allerede været 4 udvisninger og det skulle vise sig resten af kampen, at udvisningerne hang løst på de to dommere: bare en spiller blev snittet røg de ud i to minutter – i alt blev der uddelt 13 udvisninger i kampen.

Otterup kom foran
Med 5 minutter tilbage af 1. halvleg udlignede Otterup til stillingen 7-7. De to hold fulgtes ad resten af halvlegen med en pausestilling på 9-9.

2. halvleg startede som 1. halvleg sluttede: de to hold fulgtes ad og Otterup kom endda foran med 13-12. NH fik i de følgende minutter 2 mand vist ud med det resultat, at Otterup kom foran 14-12 og 15-13. Først efter et kvarter i 2. halvleg fik NH bragt sig foran til stillingen 16-17.

Og efter at NH igen var kommet foran – bl.a. ved at spille 7 mod 6 – så de sig ikke tilbage resten af kampen og endte med at vinde 25-20

Flot kommet igen af holdet og især Kasper Kisum fik rettet kanonen ind, idet han alene i 2. halvleg scorede 3 mål i rap.

Igen i går var Frederik Andersson på mål i hele kampen og gjorde det godt.

Nordsjælland Håndbold har nu spillet 5 kampe og fået de maksimale 10 point – spillerne kan nu holde en velfortjent weekend, idet der først er kamp igen på lørdag 10. oktober mod HC Midtjylland i Helsingør Hallen. Modstanderne har spillet 4 kampe og har 5 point.

Kampfakta
Otterup HK-Nordsjælland Håndbold 20-25 (9-9).

Målscorere: Kasper Kisum 7, Carl-Emil Haunstrup og Mathias Møller hver 5, Andreas Nielsen, Nichlas Hald og Jeppe Cieslak hver 2, Tobias Jørgensen og Matias Campbell hver 1.

Udvisninger: 5 til NH og 7 til Otterup.

Straffe: 3 til NH som blev udnyttet – 4 til Otterup, hvoraf 1 blev brændt.

Tilskuere: 315 i Otterup Idrætscenter 2. oktober 2020.

Leave a Reply