Har du en veteranbil fra før 1990? Deltag i gratis løb på lørdag

Er du en stolt indehaver af et køretøj fra før 1990, så har du nu mulighed for at tage med ud på en fælles veteran-tour d. 30. maj. Tekst: David Abildgaard. Foto: presse.

GRÆSTED: Den 24. udgave af Græsted Veterantræf er som bekendt blevet aflyst, men det holder ikke de frivillige fra at arrangere et veteranløb for gamle køretøjer på, hvad der ellers skulle have været åbningsdagen for træffet. Løbet finder derfor sted nu på lørdag, og har du en bil på veteranplader fra før år 1990 kan du deltage ganske gratis.

Elsker du også synet og lyden af en velplejet motor fra tiden før alt gik af lave, så er der god grund til at sætte et kryds i kalenderen ud for 30. maj. Her bliver der kørt veteranløb for at markere det, der skulle have været åbningen af Græsted Veterantræf. Arrangør er Græsted Veterantræf, som har lavet i alt tre ruter, der er åbne for alle som ejer eller et veterankøretøj som er mindst 30 år gammel.

Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig. Du dukker bare op.

Alle tre ruter har endestation på Græsted Eventplads og starter i enten Frederiksværk, Hillerød eller Helsingør. Ruterne er ca. 32-34 km lange.

Vil du gerne deltage, eller bare se på i sikker corona-afstand, så starter de tre løb kl. 10.30. Deltagerne forventes at møde kl. 10. Forventningen er at være fremme i Græsted senest kl. 12.

På eventpladsen i Græsted vil madvognen fra ‘Anita’s Meals On Wheels’ være parkeret, og ellers er man velkommen til at nyde egen medbragt mad og drikke.Tilskuere er også velkomne, men her gælder det om at holde sikker afstand og ikke klumpe sammen.

Rute 1. Klik for større udgave.

Rute 1 Frederiksværk:
Første rute går fra Frederiksværk og har mødested Ved ”Krudthuset” Krudtværksalleen 15 B.

Bilerne runder blandt andet Vinderød, Tibirke, Tisvildeleje, Vejby, Holløse, Helsinge, Mårum, Græsted.

Rute: Krudtværksalleen, Nørregade, Helsingevej, Frederiksværkvej, Bækkebrovej, Tibirkevej, Tisvilde Bygade, Vejbyvej, Kildevej, Skovgårdsvej, Vestergade, Gadekærvej, Østergade, Nellerødvej, Græstedvej, Helsingørvej, Ny Mårumvej, Mårumvej, Esbønderupvej, Holtvej.

 

Rute 2

Rute 2 Helsingør:
Mødested: Den gratis parkering på Helsingør Nordhavn, Nordhavnsvej.

Køres via: Hellebæk, Ålsgårde, Hornbæk, Dronningmølle, Gilleleje, Græsted.

Rute: Nordhavnsvej, Kronborgvej, Allégade, Sct. Anna Gade, Lappen, Nordre Strandvej, Villingebæk Strandvej, Dr. Mølle Strandvej, Munkerup Strandvej, Nakkehoved Strandvej, Bonderupvejen, Gilleleje Hovedgade, Kystvejen, Græstedvejen, Pårupvej, Græsted Stationsvej, Holtvej.

Rute 3

Rute 3 Hillerød:
Mødested: Parkeringspladsen på Rendelæggerbakken.

Køres via: Hillerød, Sørup. Fredensborg, Endrup, Jonstrup, Esrum, Esbønderup, Saltrup, Græsted.

Rute: Holmegårdsvej, Skansevej, Jespervej, Prinsens Vænge, Jespervej, Hillerødvejen, Sørupvej, Slotsvænget, Jernbanegade, Helsingørsvej, Endrupvej, Frendensborgvej, Esrum Søvej, Esrumvej, Esrum Hovedgade, Tingbakken, Østvej, Vestvej, Gillelejevej, Hillerødvejen, Møllevej, Bygaden, Holtvej.

Skriv din kommentar her: