HAVREGÅRDEN: Forstander i flyverskjul efter fyreseddel

Morten Ulrik Jørgensen har valgt ikke at returnere opkald og mails fra den lokale presse i forbindelse med hans nylige opsigelse fra Havregården. Tekst: David Abildgaard. Foto: Allan Andersen.
GILLELEJE: Det har vist sig ganske umuligt at få fat i udvalgsformand Morten Ulrik Jensen (G), der i søndags blev bortvist med kort varsel fra sin lederstilling som forstander på kostskolen Havregården efter næsten 30 års ansættelse.

Morten Ulrik Jørgensen ønsker hverken at svare på mail, telefon eller SMS, når Netavisen Gribskov forsøger at hente en kommentar til, hvorfor det aktive byrådsmedlem for Nytgribskov ikke længere er ansat på den skole, han i små 30 år kunne kalde sin arbejdsplads.

Forstanderen har ellers tradition for villigt at tage kontakt til de lokale medier, når noget skal kommunikeres ud, men ikke denne gang.

“Lad skolen betale”
Sidste gang forstanderen kom i offentlighedens kritiske søgelys var i 2014, hvor han blev kritiseret for at have fortalt en lokal håndværker, at en regning som var møntet på den daværende Gilleleje Festival, skulle sendes til skolen.

“Så kan vi putte den ind under noget arbejde, du laver derude”, kunne man dengang høre udvalgsformanden foreslå på en båndet optagelse, som blandt andet Ekstra Bladet fik fingre i.

Omtalen resulterede blandt andet i, at han måtte tage orlov fra sit politiske arbejde, men sagen fik ikke konsekvenser for Morten Ulrik Jørgensens ansættelse på Havregården. Det har den nye sag til gengæld, hvilket kom til udtryk i form af en fyreseddel efter et ekstraordinært bestyrelsesmøde i søndags, få dage efter at skolebestyrelsen var blevet indkaldt til en samtale med Det Sociale Tilsyn, som blandt andet står for at holde øje med landets opholdssteder.

Også Ekstra Bladet er begyndt at interessere sig for fyringen af forstanderen. Det kan du læse om her: Mystik på kostskole: Forstander ryger ud.

Vil du gerne læse lidt mere, så kan du også klikke herunder:

Havregården kaldt til samtale med tilsyn få dage før fyreseddel til forstander

2 KOMMENTARER

  1. Kære Bjarne Pedersen
    Det er en selvejende institution – fondsdannelse der udelukkende lever at offentlige midler under tilsyn. Hvis der er kritisable forhold skal det SocialeTilsyn reagere. En øjeblikkelig fyring vidner om meget gravende forhold hvor ledelsen har svigtet. Det er godt vi har gode tilsyn med institutioner for børn og unge der er deres opgave bevidst til gavn for børn og unge mennesker.
    Der kommer sjældent røg uden en brand. Den ny fyrede leder har jo tidligere lavet dokumentfalsk/bedrageri overfor skolen.
    Anders Guldhanmmer

  2. Hvad er det der gør at forstanderen på en privat. Skole nærmest er forpligtet til at udtale sig til Netavisen i forbindelse med hans afsked?

Leave a Reply