Havregården lukker – formand beklager

Tekst: David Abildgaard. Foto: Allan Andersen.
GILLELEJE: Formanden for Havregården melder nu ud, at skolen ikke står til at reddes. Det skriver han på sin personlige Facebook-profil.

Ifølge formand for Havregården Jonas Fedder Witt lukker skolen ved nytårsskiftet. Læs hans forklaring herunder:

“Socialtilsynet har fået vores redegørelse i dag, hvor vi selv anbefaler en rolig nedlukning af Havregården. De har meldt tilbage, at de tror på, at vi kan fortsætte en forsvarlig drift af skolen frem til nytår. Det betragter jeg som en anerkendelse af vores mange handlinger de sidste uger.

Det her bliver lidt langt, men det er også vigtigt – så jeg håber I vil læse med.
Flere har de sidste par dage spurgt, hvordan jeg har det. Jeg har nok svaret, at det går okay.

Det er desværre ikke hele sandheden.

De sidste 3 uger har været noget af det værste i mit liv for at være helt ærlig.
I 1996 blev jeg anbragt på Havregården Kostskole, fordi jeg på mange områder havde det svært: En meget lille dreng med alt for stort temperament, som kunne ikke klare drilleri og konflikterne var mange.

De ting forsvandt ikke helt på Havregården. Men de gav mig en tryg hverdag, hvor jeg kunne vokse mig lidt større og noget stærkere. Også mentalt. Jeg blev hjulpet.

Det er den gode oplevelse på skolen som gjorde, at jeg flere år senere gerne ville hjælpe til i bestyrelsen på Havregården.

Jeg mente, jeg kunne hjælpe med mit (i beskedenhed) organisatoriske talent, og med de værdier som jeg mener, Havregården skal bygge på. At man igennem nære relationer og et trygt miljø kan bruge sine styrker til at overvinde de udfordringer, man som barn har mødt i livet. Det er i sidste ende for børnenes skyld, at jeg stillede mig til rådighed.

Det frivillige bestyrelsesarbejde er ikke altid let. Men jeg har alle dage forsøgt at gøre mit bedste for at sikre børnene en tryg hverdag på skolen. Jeg er gået ind i udfordringerne med det mål at løse og forebygge de problemer, som måtte opstå – med børnenes trivsel som det altid vigtigste kompas.

I dag må jeg konstatere, at det ikke er lykkedes for mig. Da vi fik henvendelse fra Socialtilsynet sidste år gik vi i gang med et stort arbejde, som skulle forbedre forholdene for børnene. En bedre og grundigere visitation. En bedre forebyggelse af seksuelle krænkelser mellem børnene. Opkvalificering af personalet. Ledelsen fik påtalt, at det er altafgørende, at kontakte tilsynet, når der er brug for det – hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Det arbejde er ikke desværre lykkedes godt nok, og i dag må vi konstatere, at disse planer ikke blev fulgt. Der er blevet tilbageholdt væsentlige oplysninger for os i bestyrelsen, og der har været fortielser og løgne. Det har dækket over det fulde billede, som er helt nødvendigt at have som en frivillig bestyrelse.

I de sidste par uger har Havregården næsten fyldt mere i min hverdag, end da jeg selv gik på skolen. Både på de lyse dage, og når mørket sænkede sig til natten. Tankerne, frustrationerne, håbet, presset, kritikken og forventningerne. Der er grædt mange tårer, og tankerne blev forvandlet til ondt i maven, når mine værdier og mit menneskesyn blev udfordret af virkelighedens tragiske fortællinger.

Havregårdens frivillige bestyrelse har brugt ekstremt meget tid sammen de sidste par uger. For at sikre børnene de bedst mulige forhold på Havregården.

Vi har holdt møder, lange samtaler og lavet lange analyser og forberedt svar.

I dag skulle vi aflevere vores svar til Socialtilsynet. En redegørelse som krævede et mirakel hvis det skal gå den rigtige vej.

Vi har allerede foretaget os meget. Vi har stoppet samarbejdet med forstanderen. Vi har ændret ledelseslaget. Vi har haft en dialog med personalet, som ikke er set længe. Vi har kigget ned i en børnegruppe, som skriger på mere hjælp og tryghed. En målgruppe som over de seneste år har flyttet sig i forhold til det tilbud, som Havregården kan levere. Havregården lever af den tillid som vises os. Tillid som vi har brudt. Tillid som vil være svær at genopbygge.

Socialtilsynet har fået vores redegørelse i dag, hvor vi selv anbefaler en rolig nedlukning af Havregården. De har meldt tilbage, at de tror på, at vi kan fortsætte en forsvarlig drift af skolen frem til nytår. Det betragter jeg som en anerkendelse af vores mange handlinger de sidste uger.

Den frivillige bestyrelse på Havregården vil derfor starte en nedlukning af skolen. Det håber vi kan ske i et roligt tempo. Så børnene får den tid, der er nødvendig til at få sagt ordentligt farvel og finde et nyt sted, hvor de kan vokse sig stærke. Føle sige trygge og blive de stærke individer, de inderst inde er.

Om det hele lykkedes som jeg forestiller mig, og som vi i fællesskab har planlagt – det ved jeg ikke. Men nu gør vi et forsøg. Og jeg mener, at vi gør det eneste ansvarlige.
Vores ansvar, vores forpligtigelse må altid være at give børn i Danmark den bedste barndom.

Hvad angår mig selv, så står jeg på mål for mine værdier og min del af arbejdet. Nu skal mine 3 uger afløses af måneder med uklarhed for alle omkring Havregården. Hvornår arbejdet er færdiggjort og regnskabet gjort op, ved jeg ikke. Folk må gerne være kritiske, sure og frustreret – også på mig.

Men jeg flygter ikke fra ansvaret, opgaven og forpligtigelsen. Sådan er jeg nemlig ikke.

Men jeg glæder mig til, at jeg forhåbentlig kan bruge lidt mere tid med min dejlige familie og på mit skønne arbejde i fremtiden.

Når Havregården snart skal dreje nøglen rundt i låsen for sidste gang, så slutter det alligevel ikke helt. For minderne sætter sig i hjertet til evig tid, og de mange gode historier fra Havregården skal også fortælles.

Tak og undskyld”

Direkte link: https://www.facebook.com/jonasfedderwitt

Vi ser nærmere på situationen i morgen, red.

Leave a Reply