Havregårdens formand om lukning: For mange havde mistet tilliden til os

Jonas Fedder Witt. Privatfoto.
GILLELEJE: Der var ingen vej udenom, lyder det fra formanden for Havregården, Jonas Fedder Witt, der sen aften meldte ud, at Havregården lukker ved årsskiftet. Beslutningen blev truffet af en enig bestyrelse, og skylden for de mange svigt af de unge på skolen hviler på flere skuldre. Vi har talt med formanden.

Det er en tydeligt tynget og alvorstung formand, som sen fredag aften tager telefonen for at tale med Netavisen Gribskov. Netop hjemvendt fra en dag på Havregården, hvor den ærgerlige besked måtte gives, har trukket veksler. Og han lægger ikke skjul på, at det har været nogle af de sværeste dage i hans liv.

Hej Jonas. Hvad var det der endeligt gjorde, at i traf beslutningen om at lukke skolen?.

RELATERET LÆSNING: Havregården lukker – formand beklager

– Først og fremmest er jeg glad for, at at tilsynet kan se, at de handlinger vi nu har gjort er fornuftige, og at de mener det er forsvarligt at der kan være elever frem til nytår. Vi har truffet beslutningen af mange årsager, men i sidste ende handler det om tilid til, at vi kan gøre noget for børnene på Havregården. Og lige nu er der mange der har mistet tilliden til, at vi kan løfte opgaven, og det giver nogle udfordringer på kort sigt. Og på lang sigt tror jeg, at Havregårdens tilbuddet skal tilpasses til den ændring vi ser i dag i samfundet.

Hvad mener du med det sidste? At havregården skal tilpasses.

– Jeg tror ikke, at den omstilling som man kunne ønske er muligt i den situation Havregården står i

FIK DU LÆST: Pernille Søndergaard taber sag i Pressenævnet

Du skriver på din Facebook profil, at de sidste tre uger har været noget af det værste i dit liv. Du har selv været elev på skolen, så hvad betyder skolen for dig, personligt?

– Den betyder rigtig meget. Jeg har selv haft en rigtig god oplevelse, og den har givet mig rigtig meget. Mit bestyrelsesarbejde har været ry forsøg på at give noget tilbage. Det rører mig også dybt, for jeg kender rigtig mange, som har gået deroppe, både fra min egen tid og andre jeg har knyttet bånd til på tværs af generationer.

I har til nytåret at få skolen afviklet. Det sker vel mest af hensyn til eleverne?

– Det er især et hensyn til eleverne. Nu giver vi kommunen og børnene en mulighed for stille og roligt at finde det rigtige tilbud til børnene, så de kan komme til et sted og føle sig trygge.

RELATERET LÆSNING: Skoleledelse dækkede over vold, selvmordsforsøg og seksuelle overfald

Tilsynet har selv sagt, at der skulle et mirakel til. Hvad har tilsynet fortalt jer i forhold til den handleplan i skulle aflevere?

– De har taget vores redegørelse til efterretning, herunder vores ønske om, at skolen skal lukke. Det er vores egen beslutning.

Var det en tvungen beslutning?

– Det er svært at spå om, hvad der ellers ville være sket, hvis ikke vi selv traf beslutningen. For mig er det vigtigste dog, at vi træffer den beslutning, vi mener er bedst for børnene og skolen.

Skolen. Hvad er fremtiden. Kan den omdannes til noget andet?

– En omstillingsperiode ville kræve flere økonomiske ressourcer, end vi har mulighed for.

Du undskylder til sidst i dit indlæg på Facebook. Hvad undskylder du for?

– [lang pause] Jeg tror måske allermest, at jeg har en masse forvetninger til mit eget arbejde, og dem føler jeg selv, at jeg ikke har levet op til. Det er i virkeligheden det jeg undskylder for. Det handler også om, at jeg gerne vil gøre noget for de børn der er på Havregården, og nu skal det ikke længere være os, der løser problemerne for dem. Det skaber noget uro, og det er jeg ked af.

Kommer der et økonomisk efterspil?

– På nuværende tidspunkt er der ikke klarhed over, hvordan det økonomiske forløber sig. det må vi tage i det tempo, det kommer.

I valgte jo at bortvise skolelederen. Hvor stort et ansvar pålægger du ham for den situation i står i nu?

– Jeg tror, at vi alle har en del af ansvaret i situationen vi nu står i. jeg står ved min del. Jeg synes ikke opgaven nu er at skyde efter hinanden, men derimod at sikre os, at børnene får en god afslutning.

Fastholder i politianmeldelsen?

– Vi har anmeldt nogle episoder til politiet, som har registreret dem. Det må politiet vurdere, det er ikke op til mig.

Har du fået kommentarer fra eleverne?

– Jeg har fået rigtig meget respons fra både gamle elever og nuværende. Jeg har været på skolen hele aftenen, og vi har haft gode snak om, hvad Havregården også har givet af positive historier. Der er rigtig mange som i løbet af dagen har delt rigtig mange gode oplevelser, som både nuværende og tidligere elever har haft. Vi skal ikke glemme, at det også er lykkedes at bringe noget godt med sig for børnene og de unge.

Men der har jo også været alvorlige situationer, som ikke har være sjove for nogle af de unge.

– Ja.

Så når du nu sidder og ser i bakspejlet, hvad kunne i så have gjort anderledes?

– Jeg synes egentlig at situationen er for alvorlig til at udpege en enkelt ting. det er summen af mange ting, som skulle have været bedre.

– Når vi engang skal reflektere over det der er sket, så er det værd at se på, hvordan man bedre kan klæde en frivillig bestyrelse på, når det kommer til at håndtere anbragte børn. Ligesom man også skal kigge bedre på at stille bedre krav til personalets og ledernes kompetencer. Det er ikke møntet på nogen specifikt, det er en generel betragtning.

Hvad mener du med at man skal klæde en frivillig bestyrelse bedre på? Hvem er man?

– Det er os alle sammen. Man kan forestille sig, at der måske var… det er ikke nogle tanker, jeg har færdiggjort, men jeg tror det er vigtigt at være bedre til at tage hånd om de mest udsatte og sårbare børn, og der kunne man godt have nogle strammere krav i forhold til at undgå situationer, hvor tingene ikke håndteres korrekt.

Bedre træning eller uddannelse eller..?

– Det kunne være den ene vej i forhold til den frivillige del. Men man kan også gøre sig nogle tanker om, hvorvidt det overhovedet bør være frivilligt og ulønnet. Bør vi ikke bruge nogle ressourcer på at sikre en professionel bestyrelse, som er bedre rustet til at tage hånd om de udsatte børn?

Hvad forhindrer i dag en professionel bestyrelse. Hvad skal der til?

– Jeg tror, at det er en større politisk beslutning, som jeg helst ikke ud i. Hvordan man skal finde økonomi til en profession bestyrelse vil jeg lade være op til politikerne at se på.

3 KOMMENTARER

  1. Jonas Fedder Witt er blot en stakkels kransekage figur. Det er jo næppe hans evner som Film- og TV-produktionsteknikerelev hos Socialdemokratie, der har kvalificeret ham til jobbet. Aviserne skulle kigge lidt nærmere på de mennesker der sidder i gruppen.

  2. Enig med Randi. Og det er også beskrevet i én af artiklerne, at nogle af de børn /unge, som blev visiteret til Havregården havde udfordringer, som lå over stedets kapacitet, altså var for vanskelige at håndtere.

    Dén bold ryger altså også tilbage på administrationen. Er det et udtryk for “spareiver”? Og et udtryk for, som vi også ser med skoletilbud Fønix, at forsøge at presse de mest udsatte børn/unge ind i de tilbud, der forefindes indenfor kommune grænsen? I stedet for at visitere disse børn/unge til tilbud, der rent faktisk magter opgaven og har det nødvendige kompetenceniveau? Nu bliver de i hast spredt rundt. Så vil jeg tænke, som det positive, at de måske bliver visiteret til det rette sted. Og de mest udfordrede bliver måske skilt fra de lidt mindre udfordrede…til gavn for sidstnævnte. Spørgsmålene er mange og gad vide, hvad forældrene tænker…?

  3. Kommunerne har også en del af ansvaret. I mange sager bevilger de først den rette indsats, når det unge menneske hænger på kanten. Det betyder at døgninstitutioner, kostskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager unge, der i dårligere forfatning end tidligere. Det kræver stærke kompetencer at undgå, at de unge får det dårligere, og et kæmpe arbejde at samle dem op.

Leave a Reply