TV Nordkysten

Seneste artikler:

Powered by Vejreti.com

Helsinge Bibliotek inviterer til forfattersalon

HELSINGE: Helsinge Bibliotek inviterer tirsdag 25. januar kl. 19 til forfattersalon med den unge romanforfatter Thomas Korsgaard, som sidste år afsluttede sin trilogi med romanen “Man skulle nok have været der”. Alle velkomne.

Thomas Korsgaard debuterede i 2017 med den kritikerroste roman ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”. I 2018 udkom bind 2 ”En dag vil vi grine af det” og i 2021 afsluttede Thomas sin trilogi med ”Man skulle nok have været der”.

“‘Hvis der skulle komme et menneske forbi’ er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang”, lyder beskrivelsen i en udsendt pressemeddelelse.

Ved aftenens forfattersalon er han i samtale med sognepræst og forfatter Tina Buchwald, ivrig læsehest og bidt af en gal Vatikan- og Roms historie bacille.

Biblioteket byder på en kop kaffe / te med lidt sødt.

Arrangementet gennemføres efter gældende Corona-restriktioner.

Billet købes på www.gribskovbib.dk.

Skriv en kommentar

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Tip os!

Powered by Vejreti.com
Sponsorerede links