Hjælp naturen: Kom og sving leen lørdag d. 29. maj

Danmarks Naturfredningsforening glæder sig til igen at se begyndere og øvede til sin årlige leslåning i Gribskov, som måtte aflyses sidste år pga covid-restriktionerne. Tekst: David Abildgaard/pressemeddelelse. Foto: Presse.
HELSINGE: Kunne du tænke dig at lære at svinge en le og samtidig være med til at yde naturpleje til fordel for den sjældne danske orkide Priklæbet Gøgeurt? I så fald kan du trygt sætte kryds i kalenderen lørdag. d. 29. maj kl. 10. Her inviterer DN Gribskov til leslåning på Valby Tingsted i Helsinge.

Leslåning er både sundt for kroppen og naturen. Vil du gerne lære kunsten, så har du nu chancen. DN Gribskov søger frivillige, som vil hjælpe med at slå på Valby Tingsted i Helsinge den 29. maj kl 10-14.

Mødested sker på parkeringspladsen ved Valby Forsamlingshus, Aggebovej 6, Helsinge.

“Både børn og voksne kan være med. DN Gribskov sørger for redskaber, men har du selv en le, må du meget gerne medbringe den. Det er desuden en god idé selv at medbringe solcreme, solhat, gummistøvler og drikkedunk”, lyder det fra foreningen i en udsendt pressemeddelelse.

Tilmelding skal ske senest d. 24. maj til gribskov@dn.dk eller via foreningens Facebookside.

DN Gribskov sørger for frokost og drikkevarer til de tilmeldte. Ønsker du vegetarisk frokost, bedes du orientere om dette ved tilmelding.

priklæbede gøgeurt. Der blev talt optalt 1075 orkideskud på Valby Tingsted i 2020. Foto: DN Gribskov.

Årsagen til arbejdet er for at hjælpe den priklæbede gøgeurt, en kraftig orkidé med blege, rødviolette blomster. Den bliver op til 75 cm høj og blomstrer i juni og juli.

Den fredede orkidé vokser i det nordlige Danmark, og i Valby findes en flot bestand, som hvert år plejes med høslet, som er en effektiv og skånsom metode til at holde overdrev, heder og enge lysåbne.

“Ved at slå engens høje græsser ned med le skabes der lys og luft til, at mere sårbare planter kan vokse og trives. På dagen foretages en systematisk optælling, som de seneste år har vist, at bestanden af priklæbet gøgeurt vokser godt hjulpet på vej af denne systematiske naturpleje”, forklarer DN Gribskov.

Leave a Reply