Hovsa: Ældre bilist endte ovenpå stenbed

(Tekst/Foto/Video: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

HELSINGE: En ældre kvindelig bilist endte tirsdag eftermiddag noget uelegant oppe i et stenbed i lyskrydset Skovgårdsvej – Frederiksværkvej.

Ulykken skete tirsdag eftermiddag omkring kl. 14.20, hvor den ældre kvinde kom kørende ad Skovgårdsvej og ind i lyskrydset ved Vestergade/Frederiksværkvej. Her skulle kvinden angiveligt foretage et venstresving udad Frederiksværkvej, da noget pludselig gik helt galt.

Af ukendte årsager mistede kvinden kontrollen over bilen, som fortsatte udover rabatten udfor Frederiksværkvej nr.2 og røg op over et stengærde udfor huset. Bilen endte med at blive fanget og hænge fast ovenpå stenbeddet.

Bilen fik omfattende skader af den ublide medfart, og bilens fører endte med at komme en tur med på skadestuen til kontrol efter flyveturen – der skulle dog ikke være tale om noget alvorligt.

Brandvæsnet blev også alarmeret om ulykken, idet der strømmende såvel motorolie som kølervæske ud af den smadrede personbil som hang uhjælpeligt fast på det ødelagte stengærde.

Politiet på stedet kunne ikke oplyse noget nærmere omkring hændelsesforløbet, udover at kvinden havde mistet kontrollen over bilen i et venstresving, heldigvis var ingen andre trafikanter involveret i ulykken som gav lidt knas i trafikken i lyskrydset i en god times tid.

Først om aftenen omkring kl. 18.30 kom Dansk Autohjælp ud til stedet, og fik bakset den ødelagte bil ned fra stenbeddet som var noget medtaget efter dagens uheldige møde med den løbske bil.

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
Giv din mening til kende: