Hovsa: Ild i gulvvaskemaskine hos Sloth Auto

Tekst: David Abildgaard. Foto: Allan Andersen.

GILLELEJE: Ifølge Nordsjællands Politi var det en uheldig kombination af en gulvvaskemaskine og noget spildt benzin på et værkstedsgulv som udløste en mindre brand hos Sloth Auto tirsdag eftermiddag.

Brandfolkene i Gilleleje blev tirsdag eftermiddag omkring kl. 13.30 alarmeret om en brand på et autoværksted i Stæremosen, der var kraftig røgudvikling på stedet og brandbilerne rykkede hurtigt ud.

Det viste sig at der var gået ild i en gulvvaskemaskine, ifølge Nordsjællands Politi havde den tændte maskine kørt over noget spildt benzin fra gulvet i autoværkstedet hvorefter der gik ild i gulvvaskemaskinen.

Det eneste offer ved branden var gulvvaskemaskinen, og selve branden var allerede slukket da brandbilerne fra Frederiksborg Brand og Redning nåede frem. De ansatte på autoværkstedet havde selv nedkæmpet branden med fire pulverslukkere, og brandfolkene kunne nøje med at kvæle et par enkelt gløder i maskinen.

Leave a Reply