Hovsa: Lastbil på afveje medførte spærring af Hillerødvejen

(Foto: Allan Andersen)

DRAGSTRUP: En lastbil var fredag eftermiddag kommet grumme galt afsted, lastbilen skred med hængeren ud i autoværnet ved indkørsel til Gartneri Mortensen på Hillerødvejen 180. Der fik den lov til at stå indtil omkring kl. 22.40, fredag aften.

Lastbilen var ikke i umiddelbar fare for at vælte, men fritrækningen skulle ske med brug af store køretøjer som derved ville blokere Hillerødvejen og derfor måtte chaufføren pænt vente.

Lastbilen var, ifølge Netavisen Gribskov’s kilder, læsset med adskillige tons blomstermuld, og opgaven med at trække den op på fast grund igen kom altså til at tage længere tid.

Grundet den nødvendig afspærring af Hillerødvejen ville man først forsøge at få lastbilen trukket op ved 21-tiden, hvor der er så lidt trafik som muligt på strækningen, afspærringen ville så være total så bilisterne skulle finde andre veje.

Det blev dog en hurtig operation, som dog først kom i gang omkring kl. 22.10 men til gengæld gik det stærkt – allerede kl. 22.38 var lastbilen kommet på ret køl og vejbanen atter farbar.

(Foto: Allan Andersen)
Lastbilen er placeret jævnt uheldigt – men den må vente til trafikken er aftaget. (Foto: Allan Andersen)
Skriv din kommentar her: