Ugens Bolig befinder sig i et roligt villakvarter tæt på Gilleleje By og tæt på vandet.

UGENS BOLIG: I denne uge er Ugens Bolig et smut forbi Gasværksvej i Gilleleje for at få en gennemgang af en murstensvilla fra 1964, der har gennemgået noget af en forvandling, og som på grund af familieforøgelse nu er sat til salg.

Er du typen, som gerne helst vil flytte ind i et hus, hvor der er højt til loftet og hvor alt står som nyrenoveret? Så er det måske værd at tage et ekstra kig på den villa på Gasværksvej 35, som er blevet sat til salg hos mæglerfirmaet Brix Westergaard.

Boligen er lige til at flytte ind  og fremstår i perfekt stand. Fra A til Z er ejendommen ombygget og renoveret af nuværende ejer med fokus på kvalitet i stilrent design.

Gulvplan. Klik for større grafik.

Der er ikke sparet på noget i valg af materialer, som bl.a. udgør Rationel vinduer, kobber tagrender og udendørs lamper. Dinesen Plankegulve i værelser og stue og Travertin klinker i køkken og badeværelser.

Køkkenet er Uno form og overalt i boligen er der gulvvarme. Huset og garagen er fuldmuret og fremstår i flot sammenhæng.

Ugens Bolig sponsoreres af lokale ejendomsmæglere, der derigennem bidrager og støtter avisens mission om at tilbyde gratis, daglige nyheder til alle i Gribskov.

Klik for at komme til salgsfremstilling.

Fuld udstyret villa
Ejendommen som er med loft til kip i hele huset indeholder: Stort klinkebelagt bryggers⁄entre med vaskemaskine og tørretumbler, herfra er der adgang til husets hjerterum som er bestående af stue, spisestue og lækkert designer snedkerkøkken fra Uno form. Fra køkkenet og stuen er der udgang til den syd-⁄vestvendte fliseterrasse.

Endvidere findes 2 gode værelser til børn⁄gæster og 1 soveværelse med eget badeværelse og walk in closet. Badeværelset er opført med smukke stenmosaikker i brusenichen og rundt om det store hjørnebadekar, virkelig en fryd for øjet. Gæstebadeværelset er ligeledes med stenmosaikker og glasbruseniche.

Fra de 2 af værelserne er der ligeledes udgang til den store syd-⁄vestvendt terrasse samt haven som er nem at vedligeholde.

Boligen er rigtig godt isoleret og bliver opvarmet med fjernvarme som giver et varmeforbrug på kun ca. 10.000 kr. årligt.

Fra boligen er der mindre end 1 km til offentlig transport, skoler, den hyggelig havn og Gilleleje centrum hvor der er cafeer, restauranter og dagligdagsbutikker.

Alt i alt en ejendom som er helt i særklasse og skal opleves.

Giv din mening til kende: